Privatrådgiver til Aarhus

Indrykket: 7.11.2019

Middelfart Sparekasse, Middelfart

Gode kolleger, frihed under ansvar og tillid. Det er nogle af ingredienserne, der gør Middelfart Sparekasse til en landets bedste arbejdspladser år efter år. Hvis du har lyst til en arbejdsdag i hjertet af Aarhus i en afdeling i rivende udvikling, så søger vi en privatrådgiver til vores afdeling i Rosensgade i Aarhus.

Du skal rådgive en portefølje af eksisterende kunder samtidig med, at du arbejder for at byde nye kunder velkommen i Sparekassen.

Som vores nye rådgiver i Aarhus skal du:

  • overtage en portefølje af bestående kunder
  • byde nye kunder til afdelingen velkommen
  • gerne have kendskab til lokalområdet
  • have øje for at give dine kunder mere, end de forventer og tilbyde løsninger, der er til gavn for både kunden og sparekassen. Det er det, vi kalder for ” til fælles bedste”.

Vi har været i Aarhus siden sommeren 2013. Afdelingen er vokset fra 8 til 30 kolleger, og vi runder snart de 6.000 kunder. Vi er en full-service-afdeling med både privat- og erhvervskunder, kasseekspedition og lokal produktion.

Vi har tillid til, at du med en solid forretningsforståelse hele tiden har øje for dine kunders behov og muligheder. Af samme årsag har vi ingen individuelle salgsmål. Den frihed skal være din motivation til hver dag, at gøre dit bedste til fælles glæde for kunderne og Sparekassen, så vi i fællesskab når de mål, vi sætter os.

Vi tror på, at vores unikke kultur er fundamentet for gode resultater – tre år i træk har Sparekassen realiseret overskud på +100 mio. kr.

For at lykkes i jobbet skal du:

  • arbejde selvstændigt og være proaktiv over for dine kunder
  • sætte dig ind i dine kunders behov og ønsker og bruge det som udgangspunkt i din rådgivning
  • samarbejde med både dine kolleger i Aarhus og vores specialister inden for pension, investering og bolig.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Lars Reimer på tlf. 30 90 75 20 eller HR-chef Helle Lund Gregersen på tlf. 27 90 05 47.
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos Middelfart Sparekasse...
I Middelfart Sparekasse har det altid handlet om andet end den økonomiske bundlinje. Vores succes skal i lige så høj grad måles på, at vi gør en positiv forskel for vores kunder, for vores medarbejdere og i de samfund, hvor vi har afdelinger.

Vi blev stiftet i 1853 med det formål at afskaffe fattigdom ved at lære fattigfolk at spare op – og samtidig ville vi bidrage til udviklingen i Middelfart ved at lade kundernes indlån gøre nytte som udlån til virksomme håndværkere. Vi blev stiftet som en forening af håndværkerforeningen i Middelfart, og det er derfor ikke uden grund, at fællesskabet altid har ligget os på sinde.

Middelfart Sparekasse har tidligere været kendt for at være et pengeinstitut uden regler og kontrol. Vi vil fortsat have den holdning, at vi ikke ønsker at komplicere vores arbejdsgange og interne samarbejde. Derfor vil vi fremadrettet have de politikker, forretningsgange og kontroller, som loven foreskriver og udarbejde dem på en sådan måde, at det giver mening i vores daglige arbejde. Arbejdsformen går under navnet selvledelse, for det kræver et stort engagement af medarbejderne – og giver samtidig en stor frihed og fleksibilitet overfor vores kunder.