Kunderådgiver med talent for kundeservice

Indrykket: 8.11.2019

PFA Pension, København

Er du finansuddannet inden for pension, bank eller forsikring? Er du et talent, der kan yde Danmarks bedste kundeservice og give vores kunder gode oplevelser? Hvis det lyder som dig, så skriv til os. Måske er du den kunderådgiver, vi søger, til PFA’s Rådgivningscenter.

Dit nye job

Du bliver en del af et dynamisk kundeteam i PFA’s Rådgivningscenter. Vi har en spændende og tempofyldt hverdag, hvor det fælles mål er at yde Danmarks bedste kundeservice og sikre, at de kunder vi er i kontakt med, altid får en super oplevelse. Som ny kunderådgiver kan du se frem til et job, hvor du på en gang får stor frihed og ansvar, med et stærkt og handlekraftigt team i ryggen. Du får masser af mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt. Dine daglige opgaver bliver bl.a. at:

  • Afdække kundernes pensionsbehov og sikre, at kunden får den bedste løsning – hver gang
  • Besvare mails og telefonopkald fra kunderne
  • Udføre proaktive telefonopkald til eksisterende kunder
  • Udføre administrative opgaver.

Dine faglige og personlige kompetencer

Vi forventer, at du har en finansuddannelse - enten inden for pension, bank eller forsikring. Derudover er det vores vigtigste krav, at du har stor empati, situationsfornemmelse og lyst til at være i kontakt med alle typer mennesker. Du kan give vores kunder gode oplevelser i din dialog i telefonen og på skrift. Det er også afgørende for os, at du i høj grad er selvmotiverende og proaktiv, men også at du er en udpræget teamplayer, der tager din del af ansvaret for at nå i mål. Du er vant til og trives med at arbejde i et resultatorienteret miljø med klare individuelle mål, og du har lyst til at udvikle og videreuddanne dig for at fastholde og forbedre dit faglige niveau.

Dit nye team – din nye arbejdsplads
PFA’s Rådgivningscenter består af 70 medarbejdere, der er fordelt på fire kundeteams med hver deres leder. Dit nye team har et rigtig godt arbejdsmiljø med stort socialt samvær og en kommunikation der bærer præg af ærlighed, tillid og ligeværdighed. Vi har fleksible arbejdstider, der er placeret i tidsrummet mandag til torsdag fra kl. 8.00 – 16.30 og fredag fra kl. 8.00 – 16.00. Du har selv indflydelse på dine vagter. Glæd dig til en arbejdsplads, der har fokus på engagement og performance, og har gode vilkår i forhold til pension, personalegoder etc. Læs mere her om at arbejde i PFA.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Kundeteam II, Michael Bruhn på tlf.: 20104427. Send din ansøgning via linket nederst på siden senest den 24. november 2019. Vi vil løbende køre samtaler.

#LI-MA1

En karriere med mere mening

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos PFA Pension...
PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.