Disponent til Tysklandssafdelingen i DSV Road A/S, Horsens

Indrykket: 9.1.2020

DSV A/S, Horsens

Job Req Number: 24796

Vil du være en del af Danmarks største transport- og logistikvirksomhed.

Vi tilbyder dig et alsidigt job, hvor du som disponent er inde over alle speditionsprocesserne fra start til slut. Derfor får du også et stort, selvstændigt ansvar for din egen hverdag, som byder på spændende udfordringer i et team med gode udviklingsmuligheder, og hvor nytænkning altid er velkommen. Hvis du vil bidrage til vores fremtid og videre vækst, så vil vi gerne investere i din udvikling.

Træd ind i Tysklandsafdelingen

Hos DSV har vi travlt med at vokse, men vi har stadigvæk begge ben på jorden. Det mærker du hurtigt i voresTysklandsafdeling i Horsens. Her er vi 9 disponent-kolleger med ansvar for den daglige disponering af tørgods til Tyskland. Hver især er vi gode til at tilrettelægge vores egen arbejdsdag, men samtidig har vi det sjovt sammen, og vi er gode til at sparre på tværs af import og eksport. Vi er sikre på, at du vil falde godt til hos os, og vi glæder os til at byde dig velkommen.

Disponent fra A til Z

Som disponent bliver du ansvarlig for disponering af biler til Tyskland. Vi har mange biler på vejene, så det stiller store krav til din daglige disponering af gods fra vores kunder og eksterne speditører. Der er fart over feltet, så du har flere sideløbende opgaver og en hverdag, der kommer til at udfordre dig. Da du varetager hele speditionsprocessen i tæt samarbejde med de andre disponenter i afdelingen, består din dagligdag af:

  • kontakt til kunder, vognmænd, chauffører og vores kontorer i Tyskland
  • omkostningsstyring
  • daglig bil-optimering i samarbejde med chauffører og vognmænd for maksimal udnyttelse
  • styring af trailere
  • afregning af kunder, kreditering af vognmænd, samt rapportering.
  • ansvar for udvalgte kunder på netop din trafik, som indebærer kundebesøg og daglig pleje

Speditør med udpræget informationsgen

Din succes i stillingen afhænger i høj grad af din evne til at skabe, udvikle og fastholde relationer internt såvel som eksternt, samt at kunne minimere tomkørsel og optimere driften af bilerne. Samtidig er det vigtigt, at du er proaktiv og i besiddelse af godt købmandskab, og så har du et udpræget informationsgen, så alle er opdateret på processerne. Jobbet kræver desuden, at du er struktureret, vedholdende og initiativrig, så du er i stand til at træffe de nødvendige beslutninger og udvise dømme- og handlekraft. Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet speditør, hvor du har haft disponeringsansvar for vej i et par år eller mere
  • har en god geografisk forståelse
  • er en erfaren bruger af IT (Office-pakken). Vi lærer dig vores eget system.
  • har gode sprogkundskaber, primært på engelsk. Derudover er det en fordel, hvis du taler og skriver tysk, men det er ikke et krav.

Skal din hverdag være hos os?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte manager Martin Jordansen på 20912419.

DSV – Global transport and logistics

DSV is one of the very best performing companies in the transport and logistics industry. 60,000 employees in more than 90 countries work passionately to deliver great customer experiences and high-quality services – as part of the operation or in a variety of supporting roles. If you have drive and talent and enjoy responsibility, we’ll give you the support you need to explore your potential and forward your career.

Read more at www.DSV.com
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos DSV A/S...
DSV er en dansk virksomhed, etableret med egne lokationer i 75 lande, fordelt i Europa, Nord- og Sydamerika, Asien, Mellemøsten, Afrika og Australien.

Operationel ekspertise er en forudsætning for succes. Det samme gælder kundeservice. I DSV har vi derfor specialiseret os i at tilpasse løsningerne til den enkelte kundes behov. Uanset hvor i verden vi leverer.

I kraft af et internationalt netværk af partnere er DSV i stand til at levere ydelser over hele verden og er dermed en stærk spiller på det globale marked.