Rekrutteringsfirma

Indkøbs- og logistikchef (delika Aalborg A/S)

Indrykket: 18.9.2020

Lund HR, Aalborg

STILLINGEN
Som indkøbs- og logistikchef får du ansvaret for alle indkøbsaftaler på råvarer i form af kød, krydderier og andre ingredienser til alle vores fabrikker. Du sørger også for, at der er lavet indkøbsaftaler på emballage, etiketter og alt andet, der indgår i vores produktion af fødevarer. Ligeledes er det også dit ansvar at lave indkøbsaftaler på el, vand, gas, renovation og transport.
Du foretager leverandørudvælgelse, screening og sikrer i samarbejde med vores QC afdeling, at leverandører lever op til vores høje kvalitetskrav. Du deltager ligeledes i leverandøraudits i samarbejde med QC. Det daglige afkald sker lokalt på vores fabrikker, men det er dig, der sætter rammerne og sikrer, at vi har de rigtige leverandører.
I forhold til logistikområdet sikrer du optimalt vareflow mellem fabrikkerne og vores centrallager i Vamdrup. Der er således et stort element af planlægning og optimering af varer internt i organisationen, som du sætter dig i spidsen for.

Du indgår i ledergruppen i delika as, og du er ligeledes med i vores Operations ledergruppe. I disse grupper, og i organisationen generelt, forventer vi, at du aktivt bidrager med nytænkning og strategiske og taktiske initiativer indenfor dit område, ligesom du forventes at bidrage på udvikling af virksomheden iøvrigt. .

DIN BAGGRUND
Du er en erfaren indkøbschef, der forstår værdien af godt købmandsskab og gode samarbejdsrelationer med dine leverandører. Du er en dygtig forhandler, der med værdier som oprigtighed og loyalitet sikrer et godt samarbejde med dine leverandører og med dine kollegaer rundt i organisationen. Du er udpræget teamplayer der forstår, at gode resultater bedst opnås ved stor forståelse for hinandens opgaver og ansvarsområder, tæt samarbejde på tværs af organisationen og evnen til at se virksomheden som et samlet hele.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi vægter praktisk erfaring fra en lignende stillling højt. Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med fødevarer, men vi er åbne for, at du måske kommer med en anden baggrund. Du behersker dansk og engelsk på forhandlingsniveau både mundtligt og skriftligt, og er en rutineret IT bruger af Office pakken og ERP systemer. Vi anvender Navision, så har du erfaring med dette er det en klar fordel.
Du får base på vores fabrik i Aalborg, men forventes at være en del af tiden på vores øvrige fabrikker eller på leverandørbesøg.

VI TILBYDER
En god fast gage, firmabil, pensionsordning, sundhedsforsikring og attraktive personalerabatter.

Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter når vi har den rette.

Kontaktoplysninger Få yderligere info og kontakt på Lund HR's hjemmeside: klik her......
I LundHR tror vi på, at vores kunder er unikke virksomheder, der har behov for skræddersyede løsninger. Vi tilpasser derfor rekrutteringsprocessen til dine ønsker og behov.

LundHR beskæftiger sig med Headhunting og Rekruttering samt med forretningsudvikling. Lund HR er hjemmehørende i Aalborg, men opererer i hele Danmark og dækker branchemæssigt bredt.

Igennem 19 år har jeg været en del af ledelsen i større og mindre virksomheder. Jeg har oplevet vigtigheden af at have det rigtige hold omkring mig. Jeg har oplevet værdien af en sammentømret organisation, der arbejder i samme retning.

At finde nye medarbejdere, der sikrer dette, kræver erfaring og forståelse for at matche faglige kvalifikationer med personlige egenskaber og kompetencer.

I en årrække har jeg som Headhunter brugt erfaringen til at hjælpe virksomheder med at finde dedikerede og kvalificerede medarbejdere. Jeg lægger naturligvis vægt på de faglige kompetencer, men vægter i meget høj grad også de personlige egenskaber, hvorfor jeg i samtaler lægger meget fokus på mennesket bag ansøgningen.
Ingen annoncer matchede din søgning. Du kan i stedet oprette en søgning, som sendes ud til de relevante ansættere. Klik her for at læse mere.