Disponent / planlægger

Indrykket: 16.11.2020

Vordingborg Kommune, Vordingborg

Planlægger / Disponent til udekørende Distrikt Rosenvang i hjemmeplejen i Vordingborg kommune.

Stillingen er ledig 1. januar 2021. Timetal efter ønske. Arbejdstiden er dagvagt på hverdage. Som planlægger er du med til at sikre, at borgerne modtager de rette indsatser, og at de leveres af de rette kompetencer.

Du vil blandt andet skulle arbejde med følgende opgaver:
  • Ruteplanlægning
  • Sikre at borgerne modtager de indsatser de er visiteret til, og har overblik over kompetencerne i distriktet
  • Langtidsplanlægge og løbende tilrette ruter for både SSH og SSA i dag og aftenvagt
  • Modtage opkald fra borgere, samarbejdspartnere og kollegaer
  • Tæt samarbejde med ledelse omkring den daglige drift og planlægning

Vi tilbyder:
En arbejdsplads, hvor ikke 2 dage er ens. Du får lov til at sætte dit eget præg på rollen som planlægger.

En arbejdsplads i udvikling. Vi er begyndt at anvende PDA i 2020, og står i 2021 for at skulle introducere Tidlig Opsporing, hvor tanken er, at planlægger også får en rolle i tavlemøderne.
  • Grundig introduktion og oplæring efter behov
  • Kollegaer med masser af godt humør, som sætter en ære i at gøre en positiv forskel for borgerne
  • En ledelse som giver dig faglig sparring og opbakning

Vi søger en medarbejder som:
Er sundhedsfaglig velfunderet og fortrolig med elektronisk dokumentation.
Vi anvender CSC som omsorgssystem, det ikke er nødvendigt med kendskab.
  • Har gode kommunikative egenskaber
  • Har en positiv tilgang til opgaveløsning
  • Kan bevare overblikket i en til tider travl hverdag

Hvis du vil høre mere er du velkommen til at ringe til Ulla Krøger, Distriktsleder på Tlf. 55 36 22 11.

Kontaktoplysninger Få yderligere info og kontakt på Vordingborg Kommune's hjemmeside: klik her......
Ansøgningsfrist Onsdag den 02. december 2020
Vordingborg Kommune ligger en times kørsel fra København med bil eller tog. Her kan du bo og arbejde nær skov og strand og alligevel være tæt på de mange gode indkøbsmuligheder og kulturelle tilbud i vores byer og købstæder. Vi har ca. 46.000 indbyggere og 4.000 medarbejdere, som i tråd med vores vision 2030 arbejder på at gøre Vordingborg Kommune til ”storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv”.