IT-advokat

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 11.2.2020

BEC, Roskilde

Vækker it-kontrakter, kommercielle forhandlinger og juridiske problemstillinger ved fremtidens teknologianvendelse gejsten i dig? Og er du god til at omsætte kompliceret stof til relevant rådgivning og pragmatiske resultater? Så er det dig, vi søger.

BEC har brug for yderligere en it-advokat eller -jurist med fokus på at levere juridisk håndværk af høj kvalitet, som samtidig har en kommerciel forståelse.

Fokus på juridisk håndværk med kommerciel forståelse
I jobbet medvirker du til at skabe resultater på BEC’s bundlinje (med behørig hensyntagen til håndtering af risici), ved at varetage selvstændig juridisk sagsbehandling af alle typer sager. Du bliver en del af Legal, Contracts & Vendor Management, hvor vi har ansvaret for at yde juridisk bistand samt bistand vedrørende Contract Management af BEC’s leverandør- og kundeaftaler.

Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • samarbejde med BEC’s juridiske chef, Contract Management og Salg ved indgåelse, forhandling og løbende håndtering af leverandør- og kundeaftaler
  • afhængig af dine kompetencer og interesser bistå juridisk chef/organisationen med at løse opgaver inden for fx selskabsret, forsikringsret, persondataret, arbejdsret og lovgivning om finansielle virksomheder, fast ejendom, konkurrenceret, compliance ift. persondata, CSR-politik mv.
  • håndtere eventuelle retssager (bindeled til ekstern advokat) og almindelig konfliktløsning
  • medvirke til at udvikle og vedligeholde afdelingens paradigmesamling

Engageret kollega, der jagter pragmatiske resultater med juridiske værktøjer
Som person er du robust, og trives med at tage ansvar for beslutninger i dialog med vekslende stakeholders. Du er faglig stolt, har et højt drive, er selvmotiverende, effektiv, analytisk og struktureret. Du nyder at løse udfordringer og at have en afvekslende og travl hverdag, hvor det giver dig energi både at arbejde selvstændigt og i teams. Dine opgaver bliver fulgt til dørs, og du har et skarpt øje for detaljer. Respektfuldt samarbejde og gode relationer på tværs af organisationen skaber du ved at kommunikere med gennemslagskraft og høj troværdighed.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er uddannet jurist eller advokat med gode karakterer i de formueretlige fag, især obligationsret, og også gerne IPR og/eller it-ret
  • har erfaring inden for it-ret – om du er 1. års advokat eller langt mere erfaren er ikke afgørende, men det er en fordel, hvis du har erfaring fra en tilsvarende stilling
  • har erfaring med kontrakter, rettigheder og andre juridiske problemstillinger inden for teknologiområdet
  • taler og skriver engelsk på et højt fagligt niveau

Hvem er vi?
I Legal, Contracts & Vendors vil du opleve en udstrakt grad af selvbestemmelse og frihed under ansvar – tilpasset din erfaring og kvalifikationer. Afdelingen består af en chefjurist, to advokater, tre contract managers og en assistent. Vi har højt humør, gå-på-mod, er imødekommende og i øvrigt passionerede omkring vores faglighed.

Kan du se dig selv hos os?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og CV senest den 2. marts 2020. Vi behandler ansøgninger, samt afholder samtaler løbende. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefjurist Alice Grünfeld på tlf. 61 55 29 93.
Ansøgningsfrist Mandag den 02. marts 2020
BEC er et dansk full service it-hus. Vi har 50 års erfaring med udvikling og drift af it til finansvirksomheder.

BEC hjælper finansvirksomheder på alle områder, hvor it berører deres forretning. BEC’s fokus er at optimere vores kunders forretning, så de får størst mulig udbytte af deres it-investering og kan fokusere på deres kerneopgaver.

Vi tilbyder rådgivnings-, teknologi- og driftsydelser, og vi udvikler fremtidens finans-it. Udviklingen sker i tæt samarbejde med vores kunder, som tæller både små, store, traditionelle og nichebaserede finansvirksomheder.