Rekrutteringsfirma

Contract Manager

Indrykket: 20.10.2020

Unique Human Capital, Aalborg

Contract Manager

Kan du samarbejde, navigere og kommunikere i en projektorganisation med mange interessenter, og kan du jonglere mellem overblik og detaljen? Så er her en spændende mulighed som Contract Manager ved BMS Heavy Cranes A/S, hvor de største kunder og samarbejdspartnere er store vindmølleproducenter, hovedentreprenører eller vindmølleparkejere.

https://uhc.dk/wp-content/uploads/2020/10/Contract_Manager_BMS_Heavy_Cranes_A_S.mp4

Som Contract Manager hos BMS Heavy Cranes A/S bliver du en central person, der aktivt deltager i forretningen, og som håndterer komplekse kontrakter. Du bliver ansvarlig for at styre processer i forbindelse med udførelsen af igangværende projekter og nedlukning heraf. Som Contract Manager er det din opgave at have overblik og bruge den indgåede kontrakt ved bl.a. at have fokus på optimering af indtjening under udførelsen af et konkret projekt. Det er vigtigt, at du som Contract Manager formår at bygge bro mellem tekniske og ikke-tekniske medarbejdere for derved at skabe forståelse for eventuelle konsekvenser ved en ændring af en given kontrakt.

Med reference til virksomhedens CEO vil du som Contract Manager i BMS Heavy Cranes A/S blive en nøglemedarbejder i organisationen, hvor du kommer til at fungere som sparringspartner i flere sammenhæng.

Af arbejdsområder kan nævnes:

  • Skabe effektive og professionelle processer inden for contract management i BMS Heavy Cranes A/S
  • Gennemgang af, og rådgivning om, internationale kontrakter bl.a. baseret på FIDIC og LOGIC standarder
  • Håndtering af notices og claims så den ansvarlige projektleder er opdateret
  • Håndtering af ændrings- og tilpasningsforslag på igangværende projekter
  • Beregning og vurdering af de fremsatte ændringer i forhold til pris, timer og kontraktuelle konsekvenser
  • Granskning af det tekniske projektmateriale
  • Rapportering til økonomiafdelingen samt projektlederen om ændringer og konsekvenserne heraf
  • Eventuel rapportering i henhold til kontrakten
  • Korrespondance, forhandlinger og møder med kunder og underleverandører i samarbejde med projektlederen og andre relevante kolleger
  • Deltagelse i kontraktforhandlinger både i Danmark og udlandet
  • Sagsfremstilling i forbindelse med ændringer
  • Deltage som support til den ansvarlige projektleder, når konsekvenserne af ændringer fremlægges for, og forhandles, med kunden

Det er en fordel, hvis du har lignende erfaring med contract management i en kompleks og voksende international projektvirksomhed, hvor du har bevist, at du kan sætte dig ind i komplekse tekniske opgaver. Du er ligeledes vant til at arbejde med økonomi og kalkulationer i forhold til projektstyring og dokumentation. Erfaring med komplekse, internationale kontrakter, og kommunikation i forhold til disse, vil være en fordel. Din erfaring kommer ligeledes til udtryk i din tilgang til samarbejde med kunder, kollegaer og leverandører.

Du har sandsynligvis en videregående uddannelse som cand.merc.jur eller lignende, dog vægtes relevant erfaring fra en lignende stilling højt.

Som person eksekverer du gerne gennem opbygning af relationer samt gennem et stærkt internt samarbejde. Du arbejder struktureret og med fokus på detaljer. Du er kommunikativ stærk og har gode samarbejdsevne, hvor du er vant til at arbejde tæt sammen med en projektorganisation omkring håndtering af komplekse kontrakter.

BMS Heavy Cranes A/S tilbyder en spændende og nyoprettet stilling, hvor den flade organisationsstruktur giver mulighed for stor indflydelse og ansvar. BMS Heavy Cranes A/S står overfor forretningsmæssig og organisatorisk udvikling. Som Contract Manager forventes det, at der vil være gode udviklingsmuligheder af faglig og personlig karakter i takt med, at organisationen vækster.

Rejsedage: Der må indregnes, hvad der svarer til ca. 1-2 ugers rejseaktivitet årligt. Dette er hovedsageligt rejseaktiviteter til datterselskaber eller nye potentielle markeder.

Arbejdssted: Nørresundby.

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Karsten Romby på M: +45 21 77 23 44 eller Camilla Spanggaard Andersen på M: +45 28 60 97 87. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Kontaktoplysninger Få yderligere info og kontakt på Unique Human Capital's hjemmeside: klik her......
Unique Human Capital er det mest respekterede danske konsulenthus inden for Board Search, Executive Search, Search & Selection, Outplacement, Management Performance. Vi er medlem af Search Danmark, som sikrer transparens og kvalitet for kunder og kandidater.

Unique Human Capital er medlem af Penrhyn International og har ekspertise i at identificere morgendagens ledere både nationalt og internationalt. Kompromisløs kvalitet, dybdegående branchekendskab, uovertruffen search og skræddersyede løsninger, der passer til kundens behov og markedssituation.