Annonce

Økonomiassistent – NDI Group i Brørup

Indrykket: 22.12.2021

NDI Group A/S, Brørup

Er du nysgerrig og undersøgende? Kan du lide at automatisere processer og dykke ned I detaljer? Har du en uddannelse indenfor økonomi og praktisk erfaring? Så har vi det helt rigtige job til dig.

Vi søger en økonomiassistent til vores shared service funktion bestående 15 kolleger fordelt i tre teams. Afdelingen er en del af vores koncern finansfunktionen med i alt 25 medarbejdere, som har til huse i vores moderne faciliteter på hovedkontoret i Brørup.

Jobbet

Når du er grundig oplært, får du ansvaret for en lang række faste opgaver kombineret med, at du bidrager med automatisering af vores processer og sikrer, at processerne indarbejdes i hele organisationen.

Ansvar og opgaver

  • Finans- og kreditorbogføring
  • Afstemninger
  • Deltagelse i månedsafslutning med egne faste opgaver
  • Moms og afgiftsregler herunder afstemning og indberetninger til Skat
  • Back-up på andre af teamets opgaver
  • Ad hoc-opgaver som kan være at indgå i større projekter
  • Automatisering

Kvalifikationer

Du har en uddannelsesbaggrund inden for økonomi kombineret med et par års erfaring. I dit nuværende job er du vant til at tage ansvar for egne opgaver, arbejde struktureret og have overblik. Kort sagt, så trives du i en travl og omskiftelig hverdag vel vidende, at du samtidig skal levere resultater hver måned.

Du har godt humør, gåpåmod og vedholdenhed. Du er nysgerrig, undersøgende og tænker ud af boksen men med en opmærksomhed på detaljer som giver dig lysten til at optimere og forbedre. Dine evner til at samarbejde og kommunikere kombineret med et digitalt mind-set og gode IT-kompetencer gør dig i stand til at se løsninger i stedet for problemer.

Det er en fordel hvis du også kan tale og skrive engelsk på et fornuftigt niveau.

Interesseret?

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Marianne Breum Hansen på mobil 27102838. Vi indkalder løbende til interviews og forventer at afslutte processen i januar måned.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontaktoplysninger Få yderligere info og kontakt på NDI Group A/S's hjemmeside: klik her......
NDI bliver grundlagt i Danmark i 1970 af Benny Kristensen, som starter med salg og montering af dæk i fritiden. Virksomheden er i de 45 år støt vokset til den største privatejet dækvirksomhed på det nordiske marked. NDI har i dag 18 kontor- og lagerfaciliteter i Danmark, Norge, Sverige og Finland og har forlængst markeret sig som en vigtig aktør i den europæiske dæk- og hjulbranche.

Foruden afdelinger og selskaber i Norden har NDI også et selskab i Quindao, Kina. Her varetages produktion og sourcing af dæk og fælge fra kinesiske leverandører samt salg af dæk "World Wide". Det primære forretningsområde i Kina er salg af NDIs eget "Private Brand" Nordexx til person- og varevogne, busser og lastvogne.