Business Controller

Indrykket: 25.2.2020

ALDI, Albertslund

Er du struktureret, har sans for detaljer og er skarp til controlling? Trives du i en travl og alsidig hverdag med mange spændende udfordringer? Og vil du arbejde i en international detailkæde i rivende udvikling? Så er det måske dig, vi søger. Som en del af vores udviklingsstrategi, søger vi nemlig en dygtig og ambitiøs Business Controller til vores hovedkontor i Albertslund.

Din hverdag

Som Business Controller får du en central rolle med både drifts- og udviklingsmæssige ansvarsområder. Du refererer til vores Head of Controlling and Accounting og kan se frem til en hverdag med arbejdsopgaver som:

  • Udarbejdelse af månedsrapporter til topledelse herunder analyse af årsagerne til afvigelser. Denne opgave vil ske i samarbejde med den øvrige controllerfunktion og bogholderiet
  • Dataindsamling og udarbejdelse af diverse statistikker og analyser, fx KPI’er, der skal tjene som beslutningsgrundlag for ledelsen
  • Udarbejdelse af budgetter for vores hovedkontor, 3 regionskontorer og butikker
  • Ad hoc-analyser ift. åbninger af nye butikker og andre businesscases
  • Udarbejdelse af præsentationsmateriale til ledelsen i Danmark og Tyskland
  • Tracking af og opfølgning på strategiske initiativer samt vurdering af initiativernes effekt


Din profil

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant økonomisk uddannelse (fx cand.merc.aud., merc.fir., HD, HA eller lign.)
  • Har 2-3 års erfaring fra en lignende stilling. Erfaring inden for detailhandlen eller revision er en fordel, men er ikke et krav
  • Er analytisk stærk, detaljeorienteret og har en god forretningsforståelse
  • Arbejder systematisk, sætter en ære i at levere et grundigt stykke arbejde og når altid i mål med prioriterede opgaver
  • Taler flydende dansk og behersker engelsk i både skrift og tale. Kendskab til tysk er en fordel, men er ikke et krav
  • Er superbruger i Excel


Vores fordele

Du bliver en del af et team, der både er analytiske og skarpe på brugen af data. Vi sætter pris på et dynamisk arbejdsmiljø med gode kolleger og godt samarbejde, så vi opnår vores mål. Samtidig er det et arbejde i en international virksomhed i stor forandring, hvor du får rig mulighed for at sætte dit præg på ALDI Danmarks fremtidige projekter. Ud over dette kan vi med stillingen tilbyde:

  • Spændende ansvar og udfordringer i et internationalt arbejdsmiljø
  • Muligheden for at blive en del af en nyskabende proces og for at udvikle denne yderligere
  • En grundig onboardingsproces for at sikre en forståelse af ALDI's forretningsgang
  • En arbejdsplads med gode karrieremuligheder i en international voksende virksomhed
  • En attraktiv lønpakke med fordelagtige personalegoder


Kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Osman Kayhan på telefon +45 8880 3550.

Ansøgningsfristen for jobbet er d. 16.03.2020. Søg nu, da vi afholder samtaler løbende.

ALDI Danmark er mere end høj kvalitet til gode priser. Vi er en arbejdsplads med en unik kultur, der bygger på holdånd og viljen til at vinde i fællesskab. Nu har vi sat gang i en bevægelse imod at blive danskernes foretrukne detailkæde. Det er en stor og ambitiøs opgave, vi har foran os. Men vi ved, vi kan løfte den sammen. Og uanset hvor i organisationen du er, så er du med til at gøre hver dag endnu bedre.
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos ALDI...
I Danmark har ALDI 182 butikker fordelt over hele landet. Hovedkontoret ligger i Albertslund i Storkøbenhavn, og derudover er ALDI Danmark opdelt i tre regionale selskaber, beliggende i hhv. Karlslunde, Kolding og Haverslev, som hver varetager alle butikkerne i deres region. ALDI Danmark hører til ALDI Nord gruppen, som er en af de førende detailvirksomheder i Europa og repræsenteret i ni lande.

I ALDI har vi en klar holdning til kvalitet, og ansvarlighed er en del af vores DNA. Vi træffer dagligt beslutninger, som påvirker ikke blot vores egen leverandørkæde, men hele samfundet. Derfor stiller vi høje krav til vores leverandører, når det kommer til dyrevelfærd, social ansvarlighed og produktion samt miljøbeskyttelse. Nationalt og internationalt samarbejder vi med NGO’er for at mindske madspild, uddanne småbønder og udvikle initiativer for bæredygtig udvikling.