Vi søger en revisorassistent

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 15.10.2019

Esbjerg V

VI HAR TRAVLT, OG SØGER DERFOR EFTER EN

Er du uddannet revisorassistent med 3-4 års erfaring og i gang/færdig med din HD? Og leder du efter et revisionsfirma, hvor du kommer hele vejen rundt om vores kunder?

Velkommen hos Revisionsfirmaet KRH

Hos Revisionsfirmaet KRH hjælper vi primært små og mellemstore virksomheder. Vi lægger stor vægt på, at arbejdet både fagligt og socialt er levende og inspirerende. Alle er med til at sikre god kvalitet og faglighed over for vores kunder. Vi er 2 kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen i vores velfungerende team, hvor der er plads til smil, humor og uhøjtidelig stemning, som i sidste ende medvirker til et godt arbejdsmiljø.

Fra iværksætter til de mellemstore virksomheder

Som revisor i vores revisionshus får du berøring med kunder fra forskellige brancher. Du bliver kundernes personlige rådgiver og kommer til at følge dem tæt. Det betyder, at du kommer hele vejen rundt, når du:

  • udfører revisionsopgaver for både små og større kunder
  • udarbejder regnskaber
  • deltager i kundemøder og laver rapporteringer
  • rådgiver om alt lige fra skat, generationsskifter, budgetter, finansiering, værdiansættelse, køb og salg af virksomhed samt rådgivning inden for iværksætteri.

Du er færdiguddannet revisorassistent

  • du har som minimum 3-4 års erfaring og er færdiguddannet revisorassistent
  • du er i gang/færdig med HD –R eller lignende uddannelse
  • du har lyst til at være med i vores udvikling og sætte dit præg på vores revisionshus
  • du er udadvendt og trives i rollen som revisor
  • du er selvstændig og løser dine opgaver med høj faglighed – taget din erfaring i betragtning

Er du vores nye kollega?

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye revisor? Så kontakt Keld Hansen på 2818 3375.

Send din ansøgning og dit CV til e-mail [email protected]. Vi inviterer løbende til samtale, så søg allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kilde: Jobnet.dk

Når du klikker dig videre, kommer du til en ny side med langt mere info om jobbet og med direkte kontaktinfo til jobudbyderen
Ansøgningsfrist Fredag den 15. november 2019