Teknisk koordinator til bilteknisk support på Vagtcentralen i SOS International

Indrykket: 10.1.2020

SOS International DK A/S, Århus

Brænder du for at hjælpe andre? Har du indgående teknisk bilkendskab (F.eks. via arbejde i bilbranchen) samt stærke kommunikative evner, så du let kan formidle din viden til dine kolleger i form af uddannelse og sparring?

Så er det måske dig, vi søger til vores tekniske team i Quality & Resources på vagtcentralen i SOS International i Aarhus. Her bliver din vigtigste opgave at uddanne medarbejdere i bilteknisk viden for herigennem at understøtte vores kunders stigende krav om telefonisk rådgivning ved biltekniske nedbrud. Derfor består en del af jobbet også i at besvare kundekald på vagtcentralen.

SOS International er Nordens største assistanceorganisation, og fra vores døgnbemandede vagtcentral i Aarhus hjælper vi nødstedte bilister, der har nedbrud med deres køretøjer i ind- og udland.

Jobbet

Du bliver en del af et team på tre medarbejdere, der arbejder med teknisk rådgivning, uddannelse af og sparring med medarbejdere, understøttelse af tekniske systemer fra flere af vores erhvervskunder samt rådgivning om køretøjsværdier og skadesopgørelser.

Som teknisk koordinator har du en vigtig rolle i at sikre, at dine kolleger på vagtcentralen er opdateret på vores kunders biler og systemer. Dine opgaver er bl.a.:

  • Uddannelse/opfølgning af/på medarbejdere på vagtcentralen
  • Opdatering af tekniske systemer på vagtcentralen
  • Skadevurderinger på biler
  • Vurderinger af køretøjsværdi og kaskoskader
  • Håndtering af sager i udlandet med tekniske løsninger

Vagtcentralen har åbent døgnet rundt hele året, og du indgår i en fast vagtplan, hvor der forekommer skiftende arbejdstider i tidsrummet kl. 07.00-20.00 på hverdage samt hver 4. weekend. Vi har mest travlt, når alle andre holder fri, og derfor skal du være indstillet på, at vores højsæsoner også kan have en afsmittende effekt på dit arbejdspres, ligesom der kan være skiftende vagter på helligdage.

Kvalifikationer

  • Du har teknisk erfaring med biler
  • Du har måske erfaring i formidling og undervisning
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk
  • Du er teamplayer og besidder stærke kommunikative evner
  • Du forstår og lever efter værdierne: kundeservice, holdspiller, be the best you can be!
  • Din baggrund kan fx være udlært mekaniker eller automontør. Dog ikke et krav
  • Det er VIGTIGT, at du kan arbejde i et kontormiljø

Som person trives du i et travlt, dynamisk og performanceorienteret miljø, hvor din vigtigste funktion ud fra fælles målsætning er at sikre vores kunder den bedste tekniske rådgivning, som vi opnår gennem uddannelse af vores assistance koordinatorer. Vi har samtidigt fokus på trivsel og godt samarbejde kollegerne imellem, og vi forventer at du hver dag aktivt bidrager til dette.

Stillingen fordrer en ren straffeattest.

Vi tilbyder

Du bliver en del af et lille team, hvor du får mulighed for at præge din dagligdag og de strategiske målsætninger, afdelingen og SOS har.

Du vil få en hverdag i en dynamisk virksomhed, med et stærkt fokus på kundeservice og løbende forbedringer. Derfor tilbyder vi også en organisation, der er lydhør overfor ændringsforslag. For når vi holder op med at blive bedre - holder vi op med at være gode.

Et job i en af Nordens største assistanceorganisationer SOS International, hvor SOS International er totalleverandør til forsikringsbranchen og bilimportørerne på autohjælp og beslægtede områder.

Vi bor i helt nye kontorlokaler med fantastisk beliggenhed i Aarhus N og med en indretning og faciliteter, der afspejler et stærkt fokus på fremtidens arbejdsplads. Vi tilbyder en lækker kantine samt en række andre personalegoder, fx forskellige sociale arrangementer henover året.

Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning jf. overenskomst og sundhedssikring.

Interesseret?

Stillingen er til opstart hurtigst muligt, så samtaler afholdes løbende. Vi tillader os derfor at fjerne opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos SOS International DK A/S...
Ansøgningsfrist Fredag den 07. februar 2020
SOS International DK A/S is the leading assistance organisation in the Nordic region. From our emergency centres in Denmark, Sweden, Norway and Finland, we provide acute personal assistance all over the world.