Campaigner med klima-profil

Indrykket: 13.2.2020

Mellemfolkeligt Samvirke, København N

Mellemfolkeligt Samvirke søger en erfaren profil med enestående strategiske og kommunikative færdigheder til at sikre smæk på vores kampagne for klimaretfærdighed.

Klimaretfærdighed er en af vores hovedprioriteter i de kommende år. Vores arbejde for klimaretfærdighed spænder bredt – og du skal kunne navigere i emner som fx grøn omstilling og investeringer, global og national klimapolitik og ikke mindst de brutale konsekvenser af klimaforandringer verden over.

Dine primære indsatsområder vil være:


At skære gennem larmen og levere tydelige budskaber og handlemuligheder, der vil engagere mennesker i hele landet. Det er nødvendigt, at du er fortrolig med alle disciplinerne i kampagnearbejde; mobilisering (både online og offline), tilskæring af budskaber, pressearbejde, produktion af indhold etc.

Hvis du også ved, hvordan du omdanner ideer til resultater og har en evne til at tænke stort, vil vi gerne tale videre med dig om stillingen. I stillingen skal du nemlig udvikle og implementere kommunikations- og kampagnestrategier samt kreative koncepter omkring primært klimaretfærdighed. Formålet er at engagere danskerne i vores arbejde samt skabe politisk forandring i tråd med vores langsigtede strategier.

Jobbet kræver, at du har:


  • Indsigt og engagement i klimakrisen – og erfaring med at kommunikere om samme
  • Erfaring med at udvikle kampagner designet til at skabe forandring. Fx fra en organisation, en social bevægelse eller et politisk parti
  • Forretningsforståelse. Ingen indsatser skal udrulles medmindre de understøtter de strategiske mål
  • Mod på at udfordre os på vores eksisterende kampagner – og tage teten på at udvikle nye veje
  • Et skarpt blik for definering af handlemuligheder og call to action
  • Erfaring med udvikling af segmenterede kommunikative koncepter – og eksekvering af samme
  • Et godt blik for offline mobilisering, og hvordan det kan kobles til online-indsatser. Og omvendt.
  • En stærk evne til at forvandle komplekse problemstillinger til letforståeligt og vedkommende indhold
  • Det er ikke en forudsætning – men det vil være en fordel – hvis du også selv har erfaring med produktion af indhold. Fx film og tekst

Vi tilbyder dig


  • En 8-årig åremålsansættelse med fleksibel arbejdstid, således at der skabes sund balance mellem privat-, familie- og arbejdsliv;
  • Løn og ansættelsesvilkår med udgangspunkt i overenskomsten mellem Mellemfolkeligt Samvirke og AC-organisationerne.
  • En dertilhørende obligatorisk firmapensionsordning samt tillæg for åremålsansættelse;
  • En fælles, obligatorisk frokostordning som er økologisk, vegetarisk og klimavenlig;
  • En bred international omgangskreds af stærkt engagerede kolleger og medarbejdere;
  • Et ungt, uformelt og dynamisk arbejdsmiljø præget af en moderne ledelseskultur og samarbejde på tværs;
  • En fleksibilitet omkring dit fysiske kontormiljø, herunder, men ikke begrænset til, en "free seating"-tilgang og arbejde-hjemme-muligheder.

I Mellemfolkeligt Samvirke arbejder vi med at skabe en mere retfærdig og bæredygtig verden. Intet mindre. Vores hovedkontor er i København, men vi arbejder gennem vores internationale netværk i 45 lande verden over. Vi mobiliserer mennesker til at skabe forandringer. Det er lige fra aktivister, der risikerer livet i kampen for demokrati i Zimbabwe til unge i udsatte boligområder i Danmark, der kæmper for indflydelse.

Ansøgning


Ansøgningsfrist: 1. marts 2020 midnat dansk tid

Tiltrædelse: 1. april 2020 eller snarest muligt. Første samtaler forventes afholdt mandag d.9.marts og anden samtaler tirsdag d.17. marts 2020.

For mere information kan du kontakte Ulrik Norup Jørgensen, Head of Communications & Campaign på [email protected] og tlf.: +45 2825 7976 eller HR Partner, Cecilia Højstrøm på [email protected] eller +45 7731 0079.

Vi modtager kun ansøgninger via vores digitale rekrutteringssystem. Brug venligst nedenstående adgang "søg stillingen".
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos Mellemfolkeligt Samvirke...
Ansøgningsfrist Søndag den 01. marts 2020
Mellemfolkeligt Samvirke bekæmper fattigdom ved at hjælpe verdens fattigste til selv at kæmpe for deres rettigheder og bryde de strukturer, der holder dem fast i sult og fattigdom.