Eftermarkedselev, Mercedes-Benz & Renault

Indrykket: 3.7.2020

Ejner Hessel A/S, Elev - Aalborg

Vi søger 3 engagerede eftermarkedselever til vores afdelinger i henholdsvis Aalborg, Randers og Aarhus. Der er tale om en ny og unik vekseluddannelse i bilbranchen, som har fokus på både lager og værksted samt særligt sammenspillet de to interne afdelinger i mellem. Vi har sammensat et spændende toårigt forløb med kombineret praktik og skole - med opstart til september.

Vi kan tilbyde dig en udfordrende og indflydelsesrig elevplads hos en af Danmarks største bilforhandlere. Du vil primært blive oplært i mærkerne Mercedes-Benz eller Renault sideløbende med, at du gennemfører uddannelsen til Handelsassistent (AUTO) ved Business College Syd i Mommark. Du vil, som eftermarkedselev hos Ejner Hessel, få rig mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer, ligesom du vil opleve et uhøjtideligt og humoristisk arbejdsmiljø, trygge arbejdsforhold samt moderne omgivelser. Du bliver således en del af både den lokale Hessel-afdelings reservedels-/lagerteam og værkstedsteam med dygtige kolleger over hele linjen. Ligesom du selvfølgelig bliver en del af det samlede Hessel-team med knap 1200 medarbejdere fordelt på 23 afdelinger rundt om i landet.

Dine kommende arbejdsopgaver, i en vekslende stilling mellem lager og værksted, indbefatter bl.a.:

Lager (1. og 3. halvår):

  • Lagerstyring.
  • Modtagelse og udpakning af varer.
  • Placering af varer på lageret.
  • Pluk af reservedele til værkstedet.
  • Ekspedition af mekanikere internt i organisationen.

Værksted (2. og 4. halvår):

  • Kundemodtagelse og indskrivning.
  • Prisberegning og udarbejdelse af tilbud.
  • Bestilling af reservedele.
  • Fakturering.
  • Håndtering af kundeklager.

Du har formentlig gennemført en ungdomsuddannelse eventuelt kombineret med et par års erhvervserfaring, alternativt har du taget en elevuddannelse i detailbranchen og har nu blod på tanden for at prøve kræfter med bilbranchen. Du har desuden stor interesse i handel og service, arbejder struktureret og kan holde orden i sagerne - også når det går stærkt. Desuden er du selvfølgelig initiativrig, energisk og brænder for at skabe resultater - ligesom os!

Send os din ansøgning samt CV og husk at afkrydse i ansøgningsformularen i hvilken af vores tre afdelinger, du ønsker en elevplads.

Du kan læse mere om handelsuddannelsen ved at klikke her: Link

Kontakt Eftermarkedschef, Mercedes-Benz reservedele Michael D. Rasmussen på telefon 7211 5094, hvis du har spørgsmål til stillingen.

NB: Tjek gerne https://www.hessel.dk/dinfremtid/ hvor du bl.a. kan finde medarbejdervideoer med vores Hessel-ambassadører.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos Ejner Hessel A/S...
Ejner Hessel A/S har rod i vognmandsverdenen. Måske er det derfor, vi har så let ved at forstå, at vores job er at få din bil ud at køre igen i en fart. Uanset om bilen er din forretning eller din privatsag. Uanset om du er en stor eller en lille kunde. Dit behov for hurtig, ordentlig og ærlig service er det, der driver os. Og det behøver vi ikke fine management-ord for at finde ud af. Vi løser problemerne. Det er i hvert fald, hvad vore kunder siger om os.

Hemmeligheden er vores medarbejdere. Som i de fleste andre virksomheder er de veluddannede og udstyret med det rigtige værktøj. Men de har samtidig en indædt vilje til lige at gå den ekstra mil, til at bide sig fast i problemet til det er løst – hvis det overhovedet kan løses.