AC konsulenter til Sekretariat for børns trivsel og læring

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 3.7.2020

Vordingborg Kommune, Vordingborg

Vi vil noget med vores børn og unge i Vordingborg Kommune. Derfor søger vi to ambitiøse konsulenter der kan understøtte udviklingen af det samlede børneområde. Trives du med at jonglere med store udviklingsopgaver og være tæt på beslutningsprocesserne og understøtte udviklingen af børneområdet? Har du i det hele taget mod på at give dig i kast med mange typer af opgaver? Så er stillingen som konsulent i Sekretariat for børns trivsel og læring måske noget for dig!

Som konsulent i Sekretariat for børns trivsel og læring skal du bidrage til at understøtte de to afdelinger: Sundhed, Børn og Familie og Dagtilbud og Skoler.
Vi løser opgaver i relation til drift og udvikling af både det almene og specialiserede børneområde, dagtilbud og skoler. Vi understøtter lederne af de decentrale enheder og bidrager til det tværgående arbejde i hele organisationen.

Det er et nyoprettet sekretariat og der er masser af plads til at påvirke udviklingen. Du vil blive en del af en teamorganisering, hvor vi på kryds og tværs løser opgaver for det samlede børneområde.

Dine opgaver vil være mangeartede:
  • Du får en vigtig opgave med at løse større og mindre drifts- og udviklingsopgaver indenfor det specialiserede børneområde, dagtilbuds- og skoleområdet.
  • Du kommer til drive projekter og processer i samarbejde med kollegaer i sekretariatet og ledere på området.
  • Du kommer altså til at være projektleder, men skal også bidrage til andres projekter og opgaver.
  • Du kommer til at planlægge og gennemføre eksempelvis temadage og udviklingsprocesser.
  • Du udarbejder effektmålinger, analyser og evalueringer.
  • Der vil naturligvis også være større og mindre ad hoc-opgaver.

Kort og godt: Er du med på at løse mange forskellige typer af opgaver og har lyst til at støtte op om vores mål om et stærkt tværgående fokus på hele børneområdet, så er du måske den konsulent vi søger i Sekretariat for børns trivsel og læring.

Hvad ønsker vi os?
  • Erfaring med at udarbejde analyser, notater og formidle det til mange forskellige målgrupper.
  • Erfaring med projekt- og procesledelse.
  • Lyst til at arbejde i et sekretariat med mange forskellige opgaver og i en matrixorganisation, hvor du kommer til at indgå i forskellige teams og derfor skal du have lyst til at give dig i kast med mange opgaver.
  • Har et stort drive og lyst til at arbejde selvstændigt.
  • Har stærke kommunikative kompetencer – både i tale og skrift.
  • Stærke evner til at skabe gode samarbejdsrelationer ved at være servicemindet og imødekommende og samtidig være vedholdende i din tilgang til opgaverne.
  • Har en relevant kandidatuddannelse.
  • Har du kendskab til dagtilbud, skole eller det specialiserede børneområde så er det en fordel.

Vi kan tilbyde dig
  • Et ansvarsfuldt og udfordrende job.
  • Et godt socialt miljø med gode kolleger og engagerede ledere og chefer.
  • Udviklende og spændende opgaver.
  • En fleksibel arbejdsplads, som samtidig stiller krav til opgaveløsningen hos dig og dine kolleger.

Du kommer til at referere til sekretariatslederen.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst med relevant faglig organisation.

Søg stillingen

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 9. august. Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 33 og 34 med tiltrædelse i stillingen den 1. oktober 2020.

For yderligere information eller spørgsmål kan du i uge 31 og 32 kontakte sekretariatsleder, Trine Venbjerg Hansen på tlf. 27299137.
Ansøgningsfrist Søndag den 09. august 2020
Vordingborg Kommune ligger en times kørsel fra København med bil eller tog. Her kan du bo og arbejde nær skov og strand og alligevel være tæt på de mange gode indkøbsmuligheder og kulturelle tilbud i vores byer og købstæder. Vi har ca. 46.000 indbyggere og 4.000 medarbejdere, som i tråd med vores vision 2030 arbejder på at gøre Vordingborg Kommune til ”storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv”.