Rekrutteringsfirma

Mekanikingeniør

Indrykket: 30.9.2020

Sensu A/S, Aalborg

Asetek A/S er en markedsledende leverandør af vandkølere til globale IT-leverandører som Dell, Fujitsu, Intel og HP. Asetek A/S patenterede vandkølere dækker både Gaming/Entusiast- og datacentermarkedet. Virksomheden oplever en fremgang drevet af udviklingen af kraftigere processorer og grafikkort. Asetek A/S er et B2B-firma, der har et globalt netværk af kunder inden for gaming-, e-sport- og virtual-reality-computere samt supercomputere (HPCs).

Asetek A/S blev grundlagt i Nordjylland i 1999 og har hovedsæde i Aalborg, hvor udviklingsafdelingen befinder sig. Firmaet har dertil salg & marketing i San Jose, Californien og i Taipei, Taiwan og desuden produktion i Xiamen, Kina. Virksomheden beskæftiger cirka 100 medarbejdere heraf 60 i Aalborg.

Aseteks innovative teknologi har en stærk markedsposition og for at understøtte udviklingen i virksomheden yderligere søges der til Aalborg en Mekanikingeniør

Udvikling og konstruktion – Motion platforms – Cutting Edge Technology

Vil du være en del af udviklingen i en international virksomhed, som udvikler innovativ teknologi og er markedsledende i sit felt? Som en del af et kompetent team, får du en spændende stilling, hvor du skal arbejde med mekanisk konstruktion for at udvikle plast- og metalkonstruktioner til Aseteks eSport Academy.

Du får en central rolle, hvor du med reference til virksomhedens VP of R&D bliver en bærende del af konstruktionen af komponenter til eSport Academy. Dit hovedfokus kommer derfor til at omfatte konstruktion i metal og plast, tegning, dokumentation, motion platforms samt udarbejdelse af prototyper. Ligeledes bliver du en integreret del af de opgaver der naturligt forekommer i en udviklingsafdeling med fart på.

For at få succes i rollen er du formentlig ingeniør eller har en lignende teknisk baggrund, som du i dag anvender i en udviklings- eller konstruktionsafdeling. Du har bevist at du er dygtig til dit fag, og har en god forståelse for konstruktion af emner i plast eller metal. Dette kan f.eks. være aluminiums trykstøbning, plaststøbning eller støbning i kompositte materialer. Du er desuden en erfaren 3D CAD bruger, gerne Solid Works. Det er en fordel, at du har et stort kendskab til gaming med fokus på Sim Sport, og at du i den forbindelse har opnået en forståelse for motion platforms.

Som person er du initiativrig og proaktiv, og det falder dig naturligt at afprøve grænserne for, hvor innovative produkter det er muligt at konstruere. Med din systematiske og detaljeorienteret fremgangsmåde løser du udfordringerne, når du møder dem, men du forstår også at fremgang skabes ved at afprøve ideer og konstruktioner i praksis. Du trives med at arbejde i en travl hverdag med skarpe deadlines, som kræver en vis fleksibilitet og arbejde på tværs af tidszoner. Du sætter en ære i, at din dokumentation er på plads, men du kender også vigtigheden af at videregive dine opgaver og resultater for at bringe processen videre.

Vi forventer desuden at du behersker engelsk på højt niveau i skrift og tale samt er bosat i hensigtsmæssig kørestand fra virksomhedens hovedkontor i Aalborg.

Er du den nye mekanikingeniør, som skal være med til at konstruere cutting-edge komponenter til Aseteks eSports Academy? Så skynd dig at uploade din ansøgning og CV. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Christina Højsholt-Nielsen på + 45 61 80 90 91.

Vi opfordrer dig til at søge snarest, da vi behandler ansøgningerne løbende.

Kontaktoplysninger Få yderligere info og kontakt på Sensu A/S's hjemmeside: klik her......
Rekruttering af medarbejdere er en af de vigtigste investeringer, en virksomhed kan foretage sig. Derfor er fejlrekruttering bekostelig. En fejlansættelse kan koste, hvad der svarer til en årsløn og kræver en masse ledelsesmæssig tidsforbrug i forsøget på at rette op på fejlen. Men mislykkede ansættelser kan undgås - med en professionel og determineret rekrutteringsproces hos Sensu A/S får I den helt rigtige kandidat første gang!