Ungarbejder (Under 18 år) til Service, 8 timer pr. uge, Aalborg

Indrykket: 30.7.2020

IKEA, Aalborg SV

DERFOR ER VI HELT VILDE MED DIG

Hos IKEA brænder vi for at skabe fantastiske kundeoplevelser. Vi leder derfor efter dig, som vil være med til at sikre at kunderne altid har de rette hjælpemidler på deres indkøbstur rundt i IKEA. Din baggrund kan være mangeartet, det vigtigste er, at du er serviceorienteret, er i god fysisk form og er klar med et smil til alle vores kunder.

Vi lægger desuden vægt på at du:
Har afsluttet 9. klasse og er fyldt 16 år
Er udadvendt og har en positiv energi, der smitter af på både kunder og kollegaer - også når der er travlt
Trives med rutiner og er glad for at tage fat
Arbejder selvstændigt, effektivt og hurtigt.

EN DAG I DIT LIV HOS OS

Som servicemedarbejder, bliver du en del af vores kundeservicefunktion. I denne afdeling servicerer du de mange kunder med kundevogne og diverse hjælpemidler, så kunderne oplever det som værende nemt og positivt at handle i IKEA. Din hverdag vil primært foregå udendørs året rundt.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af at:
- Indsamle og opfylde kundevogne på vores parkeringsareal, samt i nærliggende område
- Opfylde diverse hjælpemidler, såsom indkøbsposer, målebånd og blyanter, i hele varehuset
- Besvare spørgsmål fra kunderne.

Vi sørger for den rette oplæring, så du kan føle dig tryg og kompetent i jobbet.

SAMMEN SOM ET TEAM

Serviceteamet er en stor afdeling med et rigtig godt kollegialt sammenhold, hvor vi bakker hinanden op og løfter i flok. Hos os har du mulighed for at skabe et stærkt netværk. Vi har mennesket i fokus og bestræber os hver dag på at skabe en bedre hverdag for os selv og vores kunder, ved at være smilende og hjælpsomme. Vi kommer alle fra forskellige baggrunde. Der er derfor plads til at være lige præcis den, du er.

HAR DU SPØRGSMÅL ELLER BRUG FOR HJÆLP? LAD OS TALE MED HINANDEN!

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Jennifer på e-mail [email protected] Vi gør opmærksom på, at vi udelukkende modtager ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke via e-mail.

ØVRIGE INFORMATIONER

- Stillingen er på 8 timer pr. uge i gennemsnit
- Vagter 1-2 eftermiddage/aftener på hverdage og hver 2. weekend både lørdag og søndag i tidsrummet 9 - 20:30
- I ferier og travle perioder er der mulighed for flere timer
- Løn efter HK’s butiksoverenskomst
- Vi har diverse personalegoder, herunder; Pensionsordning, helbredsforsikring, massageordning, kantineordning, personalerabat, rabatordninger med samarbejdspartnere, årsgave og bonusordning etc.
- Ønsket opstart pr. 1. september 2020

Det er vigtigt for os, at have et længerevarende samarbejde med dig og give dig mulighed for at udvikle dig. Vi ser derfor helst, at du kan arbejde i denne stilling minimum ét til halvandet år, inden du fylder 18 år. Herefter vil der være mulighed for almindelig ansættelse i et studiejob. Angiv derfor din fødselsdato i din ansøgning eller CV.

DERFOR BLI'R DU HELT VILD MED OS

Fra de dybe skove i Sverige har vi udbredt vores kultur og værdier til hele verden. I hjertet af vores sortiment er vores smukke boligindretningsprodukter og -løsninger, som er fremstillet med tanke på miljøet, og som når ud til millioner af kunder. I hjertet af vores virksomhed er vores fantastiske medarbejdere, der repræsenterer mangfoldighed i alle dens facetter, og som har en passion for livet derhjemme. Vi bidrager alle sammen med vores unikke personligheder, og vi ønsker at vokse og udvikle os sammen. Vores vision, "At skabe en bedre hverdag for de mange mennesker", inspirerer og vejleder os i alt, hvad vi gør. Det er IKEA.

HVAD VI ALLE SAMMEN HAR TIL FÆLLES

  • Vi udlever vores værdier
  • Vær dit unikke selv, samtidig med at du respekterer og inkluderer andre
  • Passion for boligindretning
  • Du præsterer og leverer, samtidig med at du lærer og udvikler dig
  • Og har det sjovt!
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos IKEA...
I mere end 50 år har IKEA Danmark haft fornøjelsen af at inspirere danskerne til en bedre hverdag derhjemme. Gennem et bredt sortiment af veldesignede, funktionelle møbler og boligartikler til priser så lave, at de mange mennesker har råd til dem, er det vores mål at demokratisere design og indretning.

IKEA Danmark er en værdibaseret og mangfoldig virksomhed, der ønsker at gøre en forskel for de mange mennesker. Vi er en arbejdsplads med mange muligheder, og vi ser hver eneste medarbejder som et talent. Vi har ambitiøse, kompetente og resultatorienterede medarbejdere, og vi arbejder sammen for at skabe en bedre hverdag for os selv og vores kunder.