Rekrutteringsfirma

Salgsassistent til kundeservice – Solina Denmark, Skanderborg N

Indrykket: 11.6.2019

Trapez Job, Skanderborg

Salgsassistent til kundeservice, Skanderborg N

SOLINA Denmark arbejder bredt indenfor fødevarebranchen med at skabe ingrediensløsninger til brug i detailhandlen, industrien, food service og catering. Hertil arbejdes der med salg af krydderier, marinader og funktionelle ingredienser mm. Virksomheden har succes på grund af sine særlige kompetencer inden for fødevareindustrien,og er i en positiv udvikling samt solidt økonomisk funderet.

Til vores kundeservice søger vi en serviceminded og udadvendt salgsassistent, som engageret og kompetent vil indgå i salgsteamet, der består af i alt 6 salgsassistenter samt 12 eksterne salgskonsulenter. Vi lægger vægt på at yde en høj grad af service til vores kunder i detailhandel og industri, hvor leveringstid og –sikkerhed er en ekstra dynamisk faktor.

Du får

  • En vækstorienteret virksomhed med et stærkt brand i industrien
  • Et stort, velrenommeret produktsortiment
  • En grundig introduktion og relevant efteruddannelse
  • Reference til Site Manager

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte

  • Ordremodtagelse, – behandling og salgsbackup for intercompany salg til søsterselskaber samt fra nationale og internationale industrikunder.
  • Intern opfølgning på ordrer i forhold til indkøb, produktionsplanlægning og lager
  • Oversættelse af produktblade og behandling af eksportdokumenter.
  • Backup til salgskonsulenter samt salgschef i form af analyser og rapportering
  • Vedligeholdelse af stamdata (produkter, priser, kundeinformation)
  • Diverse adhoc opgaver – mødedeltagelse, være opdateret på systemændringer, forslag til optimeringsmuligheder – IT/processer osv.

Dine kvalifikationer

  • Har solid erfaring af min. 3-5 års varighed fra en tilsvarende funktion i en produktionsvirksomhed, gerne indenfor fødevarebranchen.
  • Har gode sprogkundskaber, herunder engelsk flydende, i både skrift og tale.
  • Er en habil IT-bruger, MSOffice, ERP-systemer (C5)
  • Har generelt god forretningsforståelse og –interesse.

Din personlighed

  • Du er initiativrig, positiv og udadvendt.
  • Du arbejder selvstændigt, tager ansvar og har fokus på detaljen og levering af kvalitet i din opgaveløsning.
  • Du trives i et konstant dynamisk miljø, hvor du formår at bevare overblikket
  • Du kan agere struktureret i en travl hverdag med flere simultane opgaver og uforudsigelighed uden at miste tempo.
  • Du skal være dygtig til samarbejde med den store kontaktflade eksternt og internt

Ansøgningsfrist: Send gerne din ansøgning med det samme, da vi vurderer ansøgerfeltet løbende.
Tiltrædelse: Snarest muligt, senest 1. august 2019

Send din ansøgning og dit cv pr. e-mail i PDF-format til [email protected] Mærk ansøgningen 2197. Ring til Lisbeth Lauridsen på telefon 86 76 00 28, hvis du ønsker yderligere oplysninger. Læs eventuelt mere på www.solina-group.dk eller www.solina-retail.dk
Vi behandler naturligvis din ansøgning fortroligt.

SOLINA DENMARK er en del af SOLINA Group og er blandt Danmarks førende indenfor leverancer af krydderiblandinger, marinader, funktionelle ingredienser samt komplette koncepter til forædling af fødevarer. Virksomheden er placeret i moderne produktionsfaciliteter i Stilling og beskæftiger ca. 110 ansatte. SOLINA Group er en international koncern med hovedsæde i Frankrig og med 13 produktionsenheder i Europa. Derudover har man salgs- og serviceenheder flere steder uden for Europa. SOLINA Group arbejder bredt indenfor fødevarebranchen med at skabe ingrediensløsninger til brug i kategorierne: Food Industry, Butchers, Foodservice & Health. SOLINA Group beskæftiger mere end 1.700 ansatte i 18 lande.

Trapez blev etableret 1. september 2000 i Århus af Lisbeth Lauridsen, der har mange års erfaring i branchen. Efter en årrække med kontor i centrum af Aarhus, holder Trapez i dag til i Workspace i Aarhus V. Trapez har fra starten haft som en del af sit værdigrundlag, at der skal være kvalitet, hastighed, professionalisme og glæde i vores opgaveløsninger. Præcis som i et trapez-nummer, hvor de to artister har hver sit ønske: Den ene vil fange, og den anden vil gerne sendes af sted og gribes. Vores speciale er rekruttering i traditionel forstand, men vi tilbyder også udarbejdelse af personprofiler, teamprofiler og coaching. Vi arbejder effektivt og har et stort engagement og en ægte interesse i vores kunder. Dette gør, at vi i dag har loyale og langvarige samarbejdsforhold med vores kundekreds, der geografisk er spredt over hele Danmark.