Introduktionsstilling i Reumatologi ledig pr. 1/3 eller hurtigst muligt

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 24.1.2020

Region Syddanmark, Odense

Speciale: Reumatologi

1 introduktionsstilling i Reumatologi er ledig pr. 1. marts 2020 - 28. februar 2021 - eller snarest muligt derefter - ved Reumatologisk Afdeling C, Odense Universitetshospital. (Stillingsnummer 4202-38-01-03)

Reumatologisk Afdeling C har 6 senge, der drives i afsnit MC98 sammen med Endokrinologisk Afdeling M. De lægelige opgaver er adskilt fra afdeling M. Afdelingen har en stor ambulant aktivitet samt en enhed for hurtig ambulant udredning af højtspecialiserede og komplekse reumatologiske patienter. Afdelingen behandler alle typer af reumatologiske patienter samt intern medicinske patienter i sengeafsnittet fra OUHs optageområde. Afdelingen modtager endvidere højtspecialiserede reumatologiske patienter fra hele Region Syddanmark og en del af Region Sjælland.

Afdelingen deltager i den akutte medicinske vagtfunktion i FAM (Fælles Akut Modtagelse) i samarbejde med de øvrige medicinske afdelinger. Afdelingen er endvidere netop kåret til landets bedste uddannelsesafdeling indenfor Reumatologi.

Arbejdsopgaver:
Dagstjenestefunktion i Reumatologisk afdeling på lige fod med afdelingens øvrige reservelæger. Forvagtsfunktion i FAM, inklusiv medicinsk skadestuefunktion.

Vi tilbyder:
Veltilrettelagt introduktionsprogram og godt uddannelsesmiljø.
Mulighed for at blive introduceret til forskning og ultralydsscanning af bevægeapparatet.
Højt fagligt engagement.
Gode kolleger og godt tværfagligt samarbejde.

Vi forventer:
At du aktivt og engageret deltager i den daglige drift og vil indgå i undervisning og vejledning af yngre kolleger og studenter på lige fod med dine kolleger.
At du selvstændigt og på lige fod med kolleger - afhængigt af kompetencer - indgår i alle aspekter af afdelingens arbejde.

Hør mere:
Du er velkommen til at kontakte ledende overlæge Helle Laustrup, mobil 29176997 eller uddannelsesansvarlig overlæge Hans Chr. Horn, mobil 29177019.
Du kan læse mere om afdelingen på: www.ouh.dk/reuma.

Ansøgningsfristen er den 14. februar kl. 12.00. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler fredag den 21. februar.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomsten mellem Foreningen af Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og takstnævn.

Arbejdstid: 37
Ansøgningsfrist Fredag den 14. februar 2020
Region Syddanmarks hovedopgave er sundhedsvæsenet. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og driver en række højt specialiserede sociale tilbud.
Region Syddanmark er politisk styret af regionsrådet. Koncerndirektionen varetager den administrative og strategiske ledelse i Region Syddanmark. Regionens kerneopgaver løses i driftsorganisationen og stabsorgansiationen understøtter driften i en række centrale, administrative funktioner.