Reservelæge i introduktionsstilling, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense

Indrykket: 31.7.2020

Region Syddanmark, Odense

Speciale: Børne-og ungdomspsykiatri

En 1-årig stilling som introduktionslæge er ledig pr. 1. september 2020 eller efter aftale.

Om afdelingen
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense (BUP-O) varetager psykiatrisk undersøgelse og behandling af børn og unge i aldersgruppen 0-19 år. Afdelingen er organiseret i fire ambulante teams, som varetager hvert sit funktionsområde. Endvidere råder afdelingen over et døgn- og dagafsnit med 22 døgnpladser og 6 dagpladser.

Der er regions- og højt specialiserede funktioner på flere områder.

BUP-O har en aktiv forskningsenhed sammen med Syddansk Universitet (SDU), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Afdelingen deltager i den teoretiske og kliniske undervisning af medicinstuderende ved SDU samt i speciallægeuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri.

Yngre læger har rådighedsvagt fra hjemmet, og overlægerne har beredskabsvagt for de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Region Syddanmark.

Vi tilbyder
Et spændende uddannelsesmiljø, hvorunder der er mulighed for at søge introduktionskursus i børne- og ungdomspsykiatri.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn, FAYL og Ny Løn. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder.

Din ansøgning
Vi skal have din ansøgning senest d. 18. august 2020.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 24. august 2020.

Du er velkommen til at høre mere om stillingen hos uddannelsesansvarlig overlæge Anne Dorte Stenstrøm på

tlf. 99 44 87 83.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Arbejdstid: 37
Ansøgningsfrist Tirsdag den 18. august 2020
Region Syddanmarks hovedopgave er sundhedsvæsenet. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og driver en række højt specialiserede sociale tilbud.
Region Syddanmark er politisk styret af regionsrådet. Koncerndirektionen varetager den administrative og strategiske ledelse i Region Syddanmark. Regionens kerneopgaver løses i driftsorganisationen og stabsorgansiationen understøtter driften i en række centrale, administrative funktioner.