Socialrådgiver/Socialformidler til Ydelsescentret, Udvidet Økonomisk Rådgivning.

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 8.11.2019

Aalborg

Ydelsescentret søger 1 rådgiver til barselsvikariat i Team 2 med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Barselsvikariatet er med startdato 01.01.20 eller snarest derefter, med forventet varighed på op til 12 måneder.
Det ledige vikariat er i vores Udvidede Økonomisk Rådgivning, hvor arbejdsopgaverne blandt andet er udvidet råd og vejledning om økonomi, gæld, budget med videre.

I Ydelsescentret er omdrejningspunktet samarbejdet med borgerne. Vi arbejder sammen med borgerne på at få skabt økonomisk stabilitet – et fundament – der gør, at borgerne i samarbejde med Jobcentrene kan koncentrere sig om at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Udvidet Økonomisk Rådgivning startede som et projekt i foråret 2017, som følge af kontanthjælpsreformen. Projektet er siden gjort permanent, og fast forankret i Ydelsescentret. Makkerskabet modtager henvisninger fra kolleger i kommunen i forhold til forløb med borgere der har brug for en mere håndholdt indsats i forhold til deres økonomi.

Der er tale om individuelle forløb med borgere på offentlig forsørgelse, herunder Kontanthjælp, Uddannelsesydelse, Integrationsydelse, Sygedagpenge, Ressourceforløbsydelse mv. Arbejdsopgaverne varierer meget fra forløb til forløb og det er nødvendigt at man har kendskab til både social- og beskæftigelseslovgivning, samt en generel forståelse af hvorledes budget, boligstøtte, forskudsopgørelser, årsopgørelser med videre fungerer. Der er også videreformidlingsforløb for borgere samt interne og eksterne samarbejdspartnere.

Vi søger en stærk, ærlig og konstruktiv medarbejder, der har mod på at tage ansvar og på at bruge egne kompetencer.
Du skal kunne arbejde selvstændigt, men samtidig bidrage til en kultur, hvor alle hjælper hinanden og bidrager til den fælles opgaveløsning.
Den ansøger vi ender med at ansætte, er omstillingsparat, positiv og besidder evnen og viljen til at arbejde med personlig og faglig udvikling.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor vi forsøger at skabe gode rammer for at løse vores kerneopgave, hvor der er balance mellem arbejds- og privatliv og hvor vi sammen skaber trivsel, arbejdsglæde og ikke mindst resultater.

Ansøgningsfrist 22.11.2019 kl. 08.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 49.

Vores adresse er Ydelsescentret, John F. Kennedys Plads 1B, 5. sal, 9000 Aalborg.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at ringe til Teamleder for Team 2: Inger Poulstrup, tlf. 9931 3750.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=acc38cd0)
Kilde: Jobnet.dk

Når du klikker dig videre, kommer du til en ny side med langt mere info om jobbet og med direkte kontaktinfo til jobudbyderen
Ansøgningsfrist Fredag den 22. november 2019