Familiebehandler til Familiehuset, Familiecenter Kalvehave, Vordingborg Kommune

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 2.7.2020

Vordingborg Kommune, Vordingborg

Har du lyst til at arbejde med udsatte gravide og spæd- og småbørnsfamilier, og vil du være med til at styrke forældrenes eksisterende ressourcer til gavn for børnene?

Vi søger en erfaren og dedikeret familiebehandler til Familiehuset, som er et intensivt og forebyggende tilbud til udsatte børn i alderen 0-6 år og deres familier samt gravide. Børnene og forældrene bor i kortere eller længere perioder i Familiehuset og modtager støtte og hjælp til at få familielivet til at fungere. Under opholdet arbejdes der med forældrekompetencerne, tilknytning mellem børn og forældre, konflikthåndtering mm. Der foretages også løbende afdækninger af, om støtten er tilstrækkelig, eller om der er behov for mere indgribende foranstaltninger.

Familiehuset indgår i et tværfagligt samarbejde med sagsbehandlere på myndighedsområdet, sundhedsplejersker, dagtilbud, jobcentret m.fl. om at hjælpe forældrene med at blive i stand til at varetage forældreopgaven og skabe trivsel for børnene. Vi arbejder systemisk, løsningsfokuseret og anerkendende med fokus på at skabe målbare forandringer for børnene og forældrene.

Du bliver en del af et team bestående af 5 dygtige familiebehandlere og en faglig koordinator. Arbejdet foregår primært i Familiehuset, som er beliggende i Kalvehave, men der kan også være opgaver ”ud af huset” i forbindelse med udslusning af familier, møder mv. Teamet koordinerer i det daglige opgaverne ift. familierne og sparre med hinanden, og derudover modtager teamet også sparring fra den faglige koordinator og supervision via psykolog.

Dine arbejdsopgaver:
  • Yde råd, vejledning og støtte til forældrene i forhold til deres rolle som opdragere
  • Arbejde med forældrenes kompetencer med henblik på at sikre børnenes trivsel
  • Yde familiebehandling
  • Afdække og vurdere børnenes trivsel og forældrenes mulighed for at varetage forældre- og omsorgsrollen
  • Koordinere samarbejdet med øvrige aktører omkring børnene og familierne
  • Omsætte mål i handleplaner til konkrete og operationelle behandlingsplaner
  • Udarbejde behandlingsplaner, statusbeskrivelser, opfølgninger og observationsrapporter

Vi forventer, at du:
  • Er uddannet pædagog og har en familieterapeutisk eller anden relevant efteruddannelse
  • Har erfaring med familiebehandling og målgruppen
  • Har kendskab til og kan omsætte systemisk tænkning og den løsningsfokuserede tilgang
  • Har erfaring med tværfagligt samarbejde
  • Kan sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for børnene og familierne
  • Kan overskue og håndtere komplekse problemstillinger og arbejde konstruktivt i konfliktfyldte situationer
  • Har en nærværende, nysgerrig og inddragende tilgang til samarbejdet med børnene og deres familier
  • Trives med teamarbejde og kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Er udviklingsorienteret og ambitiøs på egne og teamets vegne
  • Har kørekort og egen bil

Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads i udvikling, gode kollegaer samt en unik mulighed for at bidrage til, at udsatte børn får bedre opvækstbetingelser, og udsatte forældre bliver i bedre stand til at varetage forældreskabet. Om Familiecenter Kalvehave:
Familiecenter Kalvehave er en del af Afdeling for Sundhed, Børn og Familie og refererer til samme leder, som myndighedsområdet. Familiecentret er centralt placeret i naturskønne omgivelser i Kalvehave, og vi er ca. 30 medarbejdere fordelt på matrikelen i form af familiebehandlere, administrative medarbejdere mv. Derudover har centret afdelinger i Præstø og Vordingborg. Centret henvender sig både til gravide, børn, unge og familier, som har skellige udfordringer i form af sociale, emotionelle, tilknytnings- og udviklingsmæssige vanskeligheder.

Øvrige oplysninger:
Stillingen er en fuldtidsstilling, og arbejdstiden ligger mellem kl. 6.30-22.30 alle ugens dage, og der forekommer ingen nattevagter. Aflønningen sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn.

Ansøgningsfrist: søndag d. 5. juli 2020

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt tirsdag d. 14. juli 2020

Tiltrædelsesdato: 1. september 2020 eller snarest muligt

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til leder Anne-Mette Semlov på tlf. 55 36 20 72 eller faglig koordinator Betina Sværke på tlf. 51 73 19 09.
Ansøgningsfrist Søndag den 05. juli 2020
Vordingborg Kommune ligger en times kørsel fra København med bil eller tog. Her kan du bo og arbejde nær skov og strand og alligevel være tæt på de mange gode indkøbsmuligheder og kulturelle tilbud i vores byer og købstæder. Vi har ca. 46.000 indbyggere og 4.000 medarbejdere, som i tråd med vores vision 2030 arbejder på at gøre Vordingborg Kommune til ”storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv”.