Socialrådgiver/socialformidler til det specialiserede voksenområde

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 26.8.2020

Lejre Kommune, Midt-og Vestsjælland

Lejre Kommune søger en fagligt og socialt stærk socialrådgiver/formidler til det specialiserede voksenområde.

Team Social Service søger en ny rådgiver fra den 1. november 2020, der vil være med til at finde gode løsninger for voksne med særlige behov i Lejre Kommune. Vi søger en ny kollega, der er fagligt og socialt stærk og som vil være med til at styrke samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger i og uden for kommunen.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • At udmønte Servicelovens bestemmelser for voksne - herunder efterværn.
  • Vi samarbejder med Børn- og Unge fra den unge er 14 år. Du vil få en konsulentfunktion i forhold til familier med handicappede unge fra 14 – 18 år, og du skal være med til at sikre den unge en god overgang til voksentilværelse
  • Visitere til støtte til voksne (kontaktperson, botilbud, BPA, ledsagelse)
  • Visitering til misbrugsbehandling, forsorgshjem, krisecenter
  • Sikre at borgerens sag bliver koordineret i forhold til både interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Kunne agere i en hverdag, der kan være uforudsigelig
  • Samarbejde tæt med mange aktører.
  • Dokumentere og kommunikere om indsatsen i samarbejde med kolleger i og uden for kommunen.
  • Arbejde ”ude i marken”

Om dig - Vi ønsker os en kollega, der:

  • Er rummelig og med gode samarbejdsevner, der kan arbejde selvstændigt og er god til at inddrage andre
  • Har gennemslagskraft og kan kommunikere til og med mange målgrupper
  • Har relevant uddannelse som socialrådgiver/socialformidler eller tilsvarende
  • Gerne har erfaring fra arbejdet med Serviceloven, men det er ikke et krav. Er du den rette til stillingen, oplærer vi dig gerne.
  • Har kørekort og eventuelt kan stille egen bil til rådighed i jobbet

Center for Job og Social består af Jobcentret, det specialiserede voksenområde og det specialiserede børne- og ungeområde. Det betyder, at der i hverdagen er et tæt samarbejde mellem områderne.

Om os – du bliver en del af et team og en del af fremtiden
Du vil blive del af et velfungerende team, der udmønter servicelovens bestemmelser på det specialiserede voksenområde til borgere med psykiske udfordringer, handicaps eller særlige sociale problemer og efterværn. Derud over visiterer vi til misbrugsbehandling og indgår i mange spændende udviklingsprojekter i kommunen på tværs af fagområder.

Lejre Kommune er et sted med plads til gode ideer. Vi nytænker livet på landet og er tæt på byen. Et sted med fællesskaber. Både for vores borgere og for hinanden på arbejdspladsen. Her er borgere, politikere og embedsmænd tæt på hinanden. Vi bygger den moderne landsby med kvalitet i centrum. Er det et sted, du har lyst til at arbejde?

Løn og ansættelse
Vi tilbyder en udviklende stilling på 37 timer ugentlig i et godt og kreativt arbejdsmiljø, hvor du refererer til lederen af Afdeling for Social, Integration & Misbrug. Du får stor indflydelse på eget arbejde og kommer til at arbejde selvstændigt, men også i tæt samarbejde med både interne og eksterne kolleger.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.

Det daglige arbejde er på Rådhuset i Hvalsø.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er torsdag den 17. september 2020 kl. 12.
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Inge Bagge tlf. 29 36 12 07 eller rådgiverne Kamilla Rank tlf. 24985483 og Mette B. Andersen tlf. 29373513

Det forventes, at der bliver afholdt ansættelsessamtaler onsdag den 23. september 2020 på Hvalsø Rådhus.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Yderligere oplysninger


Der er ansøgningsfrist for stillingen den 17. september 2020 kl. 12:00.

Arbejdssted vil være Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø.
Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor i alt ca. 28.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.

Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.

Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.

Læs mere om Lejre Kommune på www.lejre.dk.