Social- og sundhedsassistenter til faste stillinger på lungemedicinsk afsnit, SUH Roskilde

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 8.11.2019

Roskilde

Lungemedicinsk sengeafsnit søger social- og sundhedsassistenter til blandede vagter

32-37 timer/uge

Hvem er du?

Du trives med akut og grundlæggende sygepleje og mange komplekse arbejdsopgaver i en spændende hverdag. Du er indstillet på, at vi i samarbejde finder ud af, hvilke opgaver du som social- og sundhedsassistent kan varetage. Du vil gerne udvikle dig fagligt og specialisere dig inden for det lungemedicinske område. Du er åben for det brede samarbejde på tværs af faggrupper.

Hvem er vi?

Vores arbejdsområder og patientgrupper spænder bredt. Vi modtager patienter fra Akutmodtagelsen, Intensiv og vores eget ambulatorium, og da vi har regionsfunktion på området, kommer patienter fra hele regionen. Vores nuværende lunge- og infektionsmedicinske afsnit skal deles i de to selvstændige specialer i starten af det nye år. Vi skal derfor specialisere os og alle assistenter vil i den forbindelse få et kompetenceløft. Vi er en afdeling med et højt fagligt niveau, bestående af både erfarne og nyuddannede. Vi går op i tværfagligt samarbejde og bestræber os hele tiden på at dygtiggøre os. Det gør vi ved at prioritere intern undervisning, kompetencedage, temadage samt fælles faglige refleksioner.

Vi prioriterer et godt og trygt arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle. Vi er gode til at passe godt på hinanden i en travl hverdag, finde løsninger sammen og løfte hinanden.

Vi tilbyder:

  • Et grundigt introduktionsprogram tilpasset dit behov med fastlagte opfølgningssamtaler.

  • En afdeling med en fagligt dygtig personalegruppe bestående af flere forskellige faggrupper, som fungerer godt sammen, deler viden med hinanden og løfter i flok.

  • Godt tværfagligt samarbejde.


Assistenter arbejder lige nu dag / aften / nat i 8 timers vagter. Du vil have fri hver 2. weekend. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi holder samtaler og ansætter løbende, og dato for ansættelses start kan aftales.

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte souschef Hanne Jensen på telefon 23 34 39 17. Du kan også sende en mail på [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig.

Når du klikker dig videre, kommer du til en ny side med langt mere info om jobbet og med direkte kontaktinfo til jobudbyderen
Ansøgningsfrist Mandag den 13. januar 2020