Social- og sundhedsassistent til kardiologisk afsnit MK/KARMA i Svendborg

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 27.1.2020

Region Syddanmark, Svendborg


MK/KARMA søger pr. 1. marts 2020 eller efter aftale en social- og sundhedsassistent til en stilling på 37 timer om ugen.

Om MK/KARMA
Afsnittet er opdelt i et akut kardiologisk modtageafsnit KARMA og et kardiologisk sengeafsnit MK.

KARMA har 16 pladser og modtager akutte kardiologiske patienter direkte hele døgnet. Da vores optageområde dækker det meste af Fyn og øerne, modtager vi dagligt mange patienter.
Indlæggelsestiden i KARMA er kort, hvilket betyder et stort flow i sengene, samt at der hver dag er nye patienter at forholde sig til. Patienterne indlægges overvejende med diagnoserne blodprop i hjertet eller lungerne, rytmeforstyrrelser eller hjertesvigt. De er ofte dårlige ved indlæggelsen og har behov for hurtig, sikker og professionel pleje og behandling.
Når patienterne er diagnostisk afklaret, besluttes det, om patienten skal flyttes til MK eller evt. til et andet specialeafsnit ved afkræftet kardiologisk diagnose.

MK har 20 pladser. MK modtager også patienter direkte (det vil sige uden om KARMA). Det er for eksempel patienter, der tilbageflyttes fra invasive undersøgelser i Odense, eller som indlægges fra vores ambulatorium med en fastlagt diagnose og behandlingsplan.
Afsnittet modtager også enkelte patienter med almene medicinske sygdomme fra FAM. Desuden modtager afsnittet patienter til både subakut og elektiv DC konvertering.

Vi har 2 kliniske specialister, 2 kliniske vejledere og 3 praktikvejledere, vi medvirker kontinuerligt til uddannelse af sygeplejersker, social -og sundhedsassistenter, ambulancereddere.

Hvem søger vi?

  • En assistent, der er loyal og ærlig overfor afsnittet
  • En assistent, der optræder professionelt i alle relationer
  • En selvstændig, ansvarsbevidst assistent med en motiverende, glad og positiv adfærd

Løn- og ansættelsesforhold

Din ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem FOA og Danske regioner.

Ansøgnng

Ansøgning stiles til: Oversygeplejerske Ann-Britt Juul, Medicinsk Afdeling M/FAM, OUH, Svendborg Sygehus.

Vi modtager gerne din ansøgning elektronisk.

Ved behov for yderligere information er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Liselotte H. Christiansen på telefon 63 20 12 30 eller mail [email protected]

Ansøgningsfrist: Mandag, den 17. februar 2020.

Arbejdstid: 37 timer

Kontaktperson
Liselotte Haastrup Christiansen
Afdelingssygeplejerske
6320 2243
Ansøgningsfrist Mandag den 17. februar 2020
Region Syddanmarks hovedopgave er sundhedsvæsenet. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og driver en række højt specialiserede sociale tilbud.
Region Syddanmark er politisk styret af regionsrådet. Koncerndirektionen varetager den administrative og strategiske ledelse i Region Syddanmark. Regionens kerneopgaver løses i driftsorganisationen og stabsorgansiationen understøtter driften i en række centrale, administrative funktioner.