Social- og sundhedsassistent i dagvagt til Pleje- og ældrecenter Bøgebakken

Indrykket: 20.5.2020

Lejre Kommune, Midt-og Vestsjælland

Er du social- og sundhedsassistent? Brænder du for arbejdet med vores ældre medborgere - så er det måske dig, vi søger.

Om jobbet


Bøgebakken Pleje- og ældrecenter søger en social- og sundhedsassistent til en dagvagtsstilling på Bøgebakken i hus 2 eller 1B-4. Her arbejder du med omsorg og dialog som omdrejningspunkt for din indsats hos borgeren i et tværfagligt fællesskab med sundhedsprofessionelle og terapeuter - alle med fokus på høj faglighed. På Bøgebakken vil dit arbejdsområde rumme gode muligheder for afveksling. Du vil opleve, at alle dine kompetencer kommer i spil, både den instrumentelle sygepleje og det socialpædagogiske arbejdsfelt. Udvikling og læring er en vigtig del af hverdagen og opgaverne løses i fællesskab.

Om dig


Faglige kvalifikationer:

  • Viden og erfaring med almen somatik og demens vil være en fordel
  • Arbejder med beboeren gennem en rehabiliterende tilgang, så beboeren kan leve et selvstændigt, værdigt og sundt liv i trygge omgivelser
  • Kan indgå i en professionel relation med beboerne og deres pårørende, og skabe oplevelse af nærvær
  • Kan handle og argumentere med faglighed og intuition i dit arbejde og tør udfordre kollegaer til at gå nye veje
  • Gode kommunikationsevner, så viden og erfaringer kan videre formidles til kollegaer
  • Ønsker at prioritere det tværfaglige samarbejde
  • Evner at prioritere faglig dokumentation, der rummer det tværfaglige såvel som sammenhæng i døgnet hos beboeren
  • Rollemodel for elever og kollegaer, ved at styrke fællesskabet omkring opgaven
  • Fører bolden til måls, når den gribes. Gerne ved samarbejde med kollegaer
  • Evt. kendskab til medstyrende team

Personlige kvalifikationer:

  • Er god til at bevare overblikket og være medmenneskelig i din faglighed
  • Har en etisk og empatisk tilgang til beboerne og deres pårørende
  • Tager ansvar for kvalitet, omsorg og sygepleje
  • Nærværende og mødestabil
  • Gode samarbejdsevner, med ønske om teamsamarbejde med kollegaer
  • Kan tænke kreativt og fleksibelt. Også i spidsbelastninger
  • Bringer godt humør til teamet og beboerne
  • Loyalitet overfor Lejre Kommunes strategiske grundlag og værdier

Kort sagt søger vi engagerede faglige medarbejdere, der vil medvirke til, at Bøgebakken forbliver et godt sted at bo for vores beboere og tager et medansvar i at skabe en faglig og hyggelig arbejdsplads.

Om os


Bøgebakken er et moderne plejecenter, som består af syv selvstændige huse med 9-11 lejligheder. Til hvert hus har vi tilknyttet et fast team. Bøgebakken hus 2 er en enhed med plads til 12 beboere. Hvor Bøgebakken 1B-4 er en enhed med plads til syv beboere og tre midlertidige borgere. Vi praktiserer leve- og bomiljø, hvilket betyder, at Bøgebakken er et hjem for vores beboere, hvor det gode hverdagsliv praktiseres. Personalet ser beboerne som ligeværdige og samarbejder med beboere og pårørende med omsorg, respekt og empati.

Bøgebakken har rolige demensvenlige miljøer med aflukkede haver og hyggelige indrettede fællesstuer. Plejecenteret er beliggende i en kommune med en stærk kultur præget af mangfoldige landsbymiljøer, smuk natur, historisk bevidsthed og en samtidig bynær tilknytning, med et stort netværk af frivillige, der er med til at skabe et meningsfyldt liv for beboerne.

Vi er uddannelsessted for elever, så ønsker du at være praktikvejleder, vil dette være en mulighed.

Bøgebakken har to teamledere, der prioriterer synlig ledelse. Herudover lægger vi vægt på, at tilrettelægge de rette kompetencer til den rette opgave.

Løn og ansættelse


Stillingen er ledig fra 1. maj eller efter aftale. Du ansættes efter gældende overenskomst og principperne i ”ny løn”. Stillingen er på 32 timer ugentlig i dagvagt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Yderligere oplysninger


Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Dorte Trasbo Madsen på tlf. nr. 2496 1140 eller Teamleder Mette Søby på tlf. nr. 2920 0137.

Send din ansøgning snarest muligt, da vi løbende indkalder til samtale.

Arbejdssted vil være Bøgebakken 1, 4320 Lejre.
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos Lejre Kommune...
Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor i alt ca. 28.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.

Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.

Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.

Læs mere om Lejre Kommune på www.lejre.dk.