Social og sundhedsassistent til afsnit for hjerte/kar sygdomme, Nyk. F Sygehus

Indrykket: 26.6.2020

Nykøbing F

Social- og sundhedsassistent til afsnit for hjerte- og kar sygdomme på Nyk F. Sygehus.

Vi søger en social- og sundhedsassistent, der har lyst til at arbejde i et velfungerende afsnit, hvor mange arbejdsopgaver vil foregå i tæt samarbejde med sygeplejersker omkring den komplicerede og til tider plejekrævende patient.

Om stillingen:

  • Du vil indgå i det daglige rul (hver 2. eller 3. weekend i enten 8 eller 12 timers vagter). Vi sigter efter, at der arbejdes i to – holdskift, du vil primært skulle arbejde dag- og aftenvagter. Nattevagter kan forekomme i forbindelse med ferieafvikling i afsnittet.

  • Du får indflydelse på din vagtplan, og der er stor fleksibilitet i forhold til at få arbejdsliv og privatliv til at gå op.

  • Oplæringsprogram efter kompetenceniveau.

  • En årlig kompetencedag med skills stations.

  • Du bliver en del af et team, hvor du arbejder tæt sammen med engagerede, dedikerede og dygtige kollegaer fra flere faggrupper, hvor du samtidig har mulighed for at påvirke den videre udvikling gennem fagligt engagement og nytænkning.

  • Du får en fantastisk kollegagruppe, der er engagerede, går på arbejde med godt humør og har en god portion humor.


Om afsnittet:

  • Vi har plads til 29 patienter, alle med mulighed for overvågning. Der er et stort flow af patienter gennem afsnittet, og der modtages akutte patienter hele døgnet fra akutafdelingen. Endvidere modtager vi planlagte overflytninger fra andre sygehuse; det kan fx være patienter med hjerteinsufficiens, arytmi og iskæmi. Derudover modtager vi også patienter til DC-konvertering.

  • Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor arbejdsglæde og sammenhold gennem dialog, medinddragelse og feedback præger hverdagen.


Vi ønsker os en kollega der:

  • Medvirker til at vores patienters ophold bliver en god og tryg oplevelse.

  • Har erfaring med den medicinske patient – gerne indenfor kardiologien.

  • Gerne sygehuserfaring, men ikke et krav.

  • Er engageret, ambitiøs og omstillingsparat, samt kan arbejde konstruktivt i tværfaglige teams.

  • Holder af at møde på arbejde med godt humør og bidrager til det gode arbejdsmiljø

  • Er indstillet på at have skiftende vagter.


Du er meget velkommen til at komme forbi og se afsnittet og få en kop kaffe.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Betina Sell mail: [email protected] eller telefon: 56 51 65 55 eller afdelingssygeplejerske Heidi Binderup mail: [email protected] eller telefon 56 51 52 09

Når du klikker dig videre, kommer du til en ny side med langt mere info om jobbet og med direkte kontaktinfo til jobudbyderen
Ansøgningsfrist Onsdag den 22. juli 2020