Social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper i fast aftenvagt til Solvang

Indrykket: 3.9.2020

Vordingborg Kommune, Vordingborg

Er du uddannet SSA/SSH og har du erfaring med opbygning af relationer til borgere med demensrelaterede sygdomme? Er du ikke bleg for at køre ud og hjælpe borgere i eget hjem? Så er en stilling som aften SSA/SSH i Distrikt Solvang måske noget for dig.

Vores aftenvagt søger nye udfordringer, efter mange års godt samarbejde. Derfor søger vi ny kollega. Stillingen er på 28 timer i gennemsnit om ugen med opstart snarest eller senest 1. november 2020, med weekendvagt hver anden weekend.

Om dig:
  • Du tør tage ansvar og vil være med til at skabe den perfekte ramme i samarbejde med vores borgere.
  • Du har høj faglighed og er i stand til at holde fagligt fokus på borgeren.
  • Du mestre en åben og ærlig dialog, både skriftligt og mundtligt.
  • Du er fleksibel i forhold til arbejdsopgaverne, og kan lide det afvekslende.
  • Du har kørekort.

Vi tilbyder dig:
  • Borgere der individuelt har brug for guidning/pleje og hjælp via dit nærvær.
  • Dygtige og samarbejdsvillige kollegaer.
  • God introduktion til et varmt og levende miljø.
  • En kultur hvor vi til stadighed reflekterer over vores handlinger og holdninger.

Distrikt Solvang er en del af Vordingborg Kommunes Afdeling for Pleje og Omsorg. Vi servicerer borgere, der bor "ude" i distriktet, og borgere der bor "inde" på Plejecenter Solvang. Vi er placeret på Ore, tæt ved vandet og stationen i Vordingborg, og vi har bus lige til døren.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og Forbundet af Offentlige Ansatte, efter principper i Ny Løn.

Ansøgningsfristen er søndag den 27.september 2020.

Ønsker du yderlig oplysning om stillingen, er du velkommen til at ringe til Gitte Andersen: 55 36 36 99
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos Vordingborg Kommune...
Ansøgningsfrist Søndag den 27. september 2020
Vordingborg Kommune ligger en times kørsel fra København med bil eller tog. Her kan du bo og arbejde nær skov og strand og alligevel være tæt på de mange gode indkøbsmuligheder og kulturelle tilbud i vores byer og købstæder. Vi har ca. 46.000 indbyggere og 4.000 medarbejdere, som i tråd med vores vision 2030 arbejder på at gøre Vordingborg Kommune til ”storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv”.