Døgnboligen Topasvænget søger 3 uddannede pædagoger

Indrykket: 13.11.2020

Vordingborg Kommune, Vordingborg

Har du lyst til at være en del af Center for Socialpædagogik, hvor vi med faglighed og personlig relation støtter mennesker med nedsat funktionsevne, til at leve det liv de ønsker og evner? - så er denne stilling oplagt til dig. Vi søger nemlig nye kollegaer til Topasvænget som er en døgnbolig i Stege.

Borgernes livskvalitet og sundhed fokus
Borgerne har blandt andet behov for struktur, ligeværdig kommunikation og støtte til sociale arrangementer. Du skal være i stand til at møde borgerne i øjenhøjde samt finde og dyrke succesoplevelserne sammen med dem.

Godt team samarbejde
Du bliver en del af et team med et godt samarbejde og I har et stærkt tværprofessionelt samarbejde med sundhedsfagligt personale både internt og eksternt. Du vil blive en del af en fast medarbejderstab og teamet arbejder ud fra centrets og Vordingborg Kommunes værdier og visioner om, at udøve respekt for det enkelte menneske samt at støtte op om basale og sociale behov i hverdagen.

Vi arbejder ud fra neuropædagogisk tilgang
Vi arbejder ud fra en grundlæggende neuropædagogisk tilgang, hvor den enkelte borgers ressourcer, behov og interesser dyrkes, så alle der bor på Topasvænget øger deres muligheder for øget livskvalitet. Livskvalitet og sundhed er to ting der hænger sammen for os, og der er derfor altid fokus på både fysisk og mental sundhed.

En stabil hverdag
Borgerne har generelt behov for støtte til økonomi, relationer/konflikthåndtering, alle praktiske gøremål i eget hjem herunder oprydning og rengøring, indkøb, madlavning, opretholdelse af beskæftigelse samt strukturering af dagligdagen. Borgerne kan have udadreagerende adfærd.

Topasvænget
Der bor pt. 30 beboere på Topasvænget, fordelt på 4 afdelinger, som alle sammen har behov for støtte døgnets 24 timer, med individuelle behov og med forskellige former for ressourcer. Borgergruppen rummer mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, hvor forflytning og personlig hygiejne er en stor og en naturlig del af personalets hverdag. Borgerne er i aldersgruppen fra 22 til 88 år.

Vi tilbyder løbende mulighed for opkvalificering af kompetencer indenfor bl.a.
  • Neuropædagogik
  • Medicinhåndtering
  • Forflytning

Vi foretrækker at:
  • du er uddannet pædagog
  • du har kendskab til Neuropædagogik
  • du er initiativrig og tager ansvar for at følge op på det igangsatte
  • du er tydelig i din kommunikation, imødekommende og omsorgsfuld
  • du har gode IT færdigheder
  • du skal have kørekort.

Vi tilbyder dig:
  • et center og en arbejdsplads i udvikling
  • en ledelse med tillid til medarbejderne
  • et godt og dynamisk arbejdsmiljø
  • faglig sparring og udviklingsmuligheder
  • et tæt pårørende samarbejde
  • en arbejdsplads hvor sundhed prioriteres højt.

Din arbejdstid
Stillingerne er på 37 timer og fordeler sig på 3 af de 4 afdelinger på Topasvænget. Dette er med støtte efter § 105 (ABL) med § 85 (SEL). Dette er den primære base og udgangspunktet for det daglige arbejde. Arbejdstiderne er fordelt på henholdsvis morgen, aften og hver anden weekend.

Ansøgningsfristen er søndag d. 6. december

Samtalerne vil blive afholdt d. 15-16 december. Ansættelse vil være fra 1. februar eller snarest muligt.

Løn og ansættelsesforhold: Iflg. overenskomsten

Har du behov for yderligere information om stillingen, kan du kontakte teamleder Line Buus på tlf. 24 62 74 81.

Kontaktoplysninger Få yderligere info og kontakt på Vordingborg Kommune's hjemmeside: klik her......
Ansøgningsfrist Søndag den 06. december 2020
Vordingborg Kommune ligger en times kørsel fra København med bil eller tog. Her kan du bo og arbejde nær skov og strand og alligevel være tæt på de mange gode indkøbsmuligheder og kulturelle tilbud i vores byer og købstæder. Vi har ca. 46.000 indbyggere og 4.000 medarbejdere, som i tråd med vores vision 2030 arbejder på at gøre Vordingborg Kommune til ”storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv”.