Dette er en betalingsannonce

To Social- og Sundhedsassistenter 32-35 timer/uge søges til Leve– Bo miljøerne på Lokalcentret Møllehøj pr. 1. oktober

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 21.7.2021

Greve Kommune, Greve

Jobbet:
Din arbejdsdag kommer til bestå af alt lige fra grundlæggende sundheds- og sygeplejeropgaver til de mere komplekse opgaver. Du indgår i et tværfaglig samarbejde med bl.a. social- og sundhedshjælper, sygeplejersker, ernæringsassistenter og praktiserende læger, når du skal planlægge og koordinere behandlingsforløb. Derudover forventer vi, at du indgår i tæt dialog med borger og pårørende om sygdoms- og behandlingsforløb, ligesom der bl.a. vil være stort fokus på dokumentation.

Det forventes, at du har lyst til at arbejde med mennesker med demens.

Vi tilbyder:

Møllehøj er og skal være et godt sted at leve, bo og arbejde. Vi tror på livsglæde, hvorfor livslyst, humor og venskab er en del af livet på Møllehøj. Vi tror på værdighed og selvbestemmelse og tager altid udgangspunkt i den enkeltes værdier og behov.

Vi arbejder med Personcentreret Omsorg der bygger på Tom Kitwoods Socialpsykologiske teori og praksis.

Vi arbejder empatisk, respektfuldt, fleksibelt, lyttende, nærværende og professionelt. På Møllehøj skaber vi mulighed for at være aktiv og der er også plads til fred og ro.

På Møllehøj ønsker vi, at borgeren har en oplevelse af at være i eget hjem, omgivet af mennesker der gerne hjælper, når man har brug for det. Vi tilbyder vore borgere professionel pleje og rehabilitering og giver omsorg og tryghed.

Vi ønsker, at alle borgere får det bedste ud af livet, med de muligheder der er og at de kan være længst muligt i eget liv. Fælles for dem alle er at de har behov for omfattende rehabilitering, pleje og støtte.

Vi arbejder hver eneste dag med vores kerneopgave, der bygger på fundamentet af Greve Kommunes værdier:

”Sammen skaber vi en hverdag, hvor borgere tager ansvar og deltager aktivt for at opnå det bedste liv. I Sundhed og Pleje bidrager vi effektivt med faglighed af høj kvalitet for at understøtte udvikling og sammenhæng”.

Vi = borgere, pårørende, politikere, frivillige og medarbejdere i Sundhed og Pleje

Lokalcentret Møllehøj, Møllehaven 2 ligger i naturskønne Karlslunde Landsby. Der er busforbindelse lige uden for hovedindgangen, så man nemt kan komme til S-togstationen.

Om dig:
Vi forventer, du er uddannet social- og sundhedsassistent, har lyst til at arbejde digitalt og er god til skriftligt og mundtligt dansk.

Som person er du empatisk, har en naturlig interesse for mennesker, og du kan lide at arbejde med ældre og funktionsnedsatte borgere. Derudover forventer vi, at du:

  • Tager ansvar og færdiggøre dine opgaver til tiden
  • Er en god formidler
  • Bevarer overblikket i en til tider hektisk hverdag med flere uforudsete situationer
  • Tager initiativ, bidrager til udviklingen af opgaveløsningen, komme med forslag til forbedringer og udvikler nye måder at gøre ting på
  • Med en høj faglighed som SSA, har lyst til at arbejde digitalt, samt et god til skriftlig og mundtlig dansk

Hvis du kan se dig selv være med til, at udfylde disse opgaver i hverdagen er du velkommen til, at sende en ansøgning.

Øvrige oplysninger:

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst. Stillingerne er i dagvagt på 32-35 timer om ugen.

Det er en del af Greve Kommunes ansættelespolitik, at der skal fremvises straffeattest.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte stedfortræder Tina Thellessen telefon 46165633.
Du kan finde mere information om Greve Kommune på www.greve.dk

Ansøgningsfristen er tirsdag den 17. juli 2021.
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 34.

Greve Kommune ligger centralt ved Køge Bugt Motorvejen kun 20 kilometer fra Rådhuspladsen i København. Der er tre S-togstationer som sikrer, at du i løbet af 20 minutter kan komme til - og fra hovedstaden. Der er omkring 48.000 indbyggere i kommunen.