Social- og sundhedsassistentelever

Indrykket: 13.8.2019

Ringkøbing-Skjern Kommune, Vestjylland

Social- og sundhedsassistentelever

Vil du være social- og sundhedsassistent?
Ringkøbing – Skjern Kommune har ledige elevstillinger pr. 1. november 2019
Som social- og sundhedsassistent arbejder du med mange forskellige opgaver inden for omsorg, aktivering samt grundlæggende sygepleje. Du kan arbejde på sygehuse, i hjemmeplejen, på plejehjem, dagcentre og inden for handicap- og psykiatriområdet.
Uddannelsen tager som udgangspunkt 34 måneder, men kan evt. forkortes afhængig af dine erfaringer og tidligere uddannelser.
Uddannelsen til social- og sundhedsassistent veksler mellem skole og praktik.
Skoleperioden foregår på Social- og sundhedsskolen i Herning eller evt. på deres afdeling i Holstebro.

Krav til ansøger:
  • Du er i gang med eller har bestået SOSU grundforløb 2 på social- og sundhedsuddannelsen efter 1. august 2015 eller gennemført social- og sundhedshjælperuddannelsen

  • Er du over 25 år, skal du få udarbejdet en realkompetencevurdering (RKV) på efteruddannelse.dk
  • Du skal have opholds- og arbejdstilladelse


Forventninger til ansøger:
  • Du har interesse i faget
  • Du er ansvarlig, mødestabil og initiativrig
  • Du kan og vil etablere og fastholde konstruktive relationer
  • Du er i stand til at modtage vejledning og arbejde med dig selv – udvikle dine personlige og faglige kompetencer
  • Du har engagement, læse- og lærelyst
  • Du er klar til teoretiske og praktiske faglige udfordringer

Vi tilbyder:
  • Praktiksteder, hvor eleverne prioriteres højt
  • Støtte og vejledning gennem uddannelsen
  • Struktur på uddannelsen og klare aftaler om elevforløb
  • En uddannelses- og praktikansvarlig, en daglig leder og en praktikvejleder i praktikken
  • Mentorhjælp
  • Løn i henhold til gældende overenskomst både i praktik- og skoleforløb
  • Refusion af eventuelle udgifter til offentlig transport ved skoleforløb

Praktiske oplysninger:
Elevstillingen er på 37 timer ugentligt.
Når du søger stillingen, skal du indscanne og medsende følgende:
  1. Motiveret ansøgning, hvor du beskriver dig selv og forklarer, hvorfor du vil være social- og sundhedsassistent
  2. Dit CV
  3. Eksamensbeviser
    Hvis du er i gang med SOSU Grundforløb 2, så vedhæft de skolevejledninger, du har fået - også fra Grundforløb 1
  4. Udtalelser fra tidligere og nuværende arbejdsgivere - også fra andre typer jobs
  5. Dokumentation for erhvervserfaring hvis du søger voksenelevløn, inkl. antal timer
  6. Dokumentation for eventuel frivilligt arbejde
  7. RKV, hvis du er over 25 år


Har du spørgsmål til elevstillingen, er du velkommen til at kontakte os.

Ansøgningsfristen er d. 8. september 2019.

Med venlig hilsen
Lone Terkelsen [email protected] tlf. 99741685
Grethe Haglund [email protected] tlf. 99741020
Birthe Nyrup Dahl [email protected] tlf. 99741667
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos Ringkøbing-Skjern Kommune...
Ansøgningsfrist Søndag den 08. september 2019
Ringkøbing-Skjern er Danmarks største kommune med et areal på 1.489 kvadratkilometer og godt 56.500 indbyggere. Hos os holder det brusende hav, den levende fjord, de snoede åer og de vidtstrakte naturområder åbent hus hver dag. Vi er og bliver rige på natur. Derfor har kommunens 29 byrådsmedlemmer også enstemmigt vedtaget kommunens vision ”Naturens Rige”. Naturen er nemlig kilden til vores gode liv og til at skabe vækst i området.