Sygeplejerske - tilkaldevikar

Indrykket: 28.5.2020

Region Syddanmark, Svendborg


Vi søger lige nu og løbende sygeplejersker til at indgå i vores team af timelønnede tilkaldevikarer, til dækning af akut opståede behov for hjælp i vores sengeafsnit.

Du vil blive spurgt om du kan hjælpe ved overbelægning og ved sygdom. Som tilkaldevikar hjælper du, i det omfang du kan.

Vores sengeafsnit består af afsnittene G1 og G2, med hver 16 sengepladser. De 2 afsnit er identiske, og fungerer i hverdagen som ét afsnit. Plejepersonalet på sengeafsnittet består af både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. I hverdagen arbejder vi meget tæt sammen for at tilbyde patienterne den bedst mulige pleje og behandling. Vi har ligeledes et tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens diætist, fysioterapeuter, ergoterapeuter og læger og tilsammen anlægger vi det geriatriske perspektiv på patienterne.

Vi lægger vægt på medinddragelse af patienter og pårørende og på at yde høj kvalitet i såvel pleje som udredning og behandling. Alle patienter med geriatriske problemstillinger tilbydes tværfaglige vurderinger, undersøgelser og behandlinger.

Vi søger en sygeplejerske:

  • der kan arbejde selvstændigt, effektivt og omsorgsfuldt og som har en positiv, glad og motiverende adfærd
  • der kan se værdierne ved at arbejde tværfagligt til gavn for de geriatriske patienter, og som evner at indgå i et veletableret tværfagligt samarbejde
  • der ser det som en udfordring at arbejde med vanskelige og komplekse patientforløb
  • med stor ansvarsfølelse for relationen med patienterne og deres pårørende
  • der aktivt medvirker til kontinuerlige forbedringer og som bidrager til, samt støtter op, omkring udviklingen af nye tiltag

Du får:

  • introduktion til vores afdeling
  • en velfungerende arbejdsplads, hvor kvalitet og menneskelige værdier går hånd i hånd
  • en udfordrende og spændende hverdag, og et behageligt arbejdsmiljø
  • engagerede kollegaer, der brænder for arbejdet med den geriatriske patient
  • en veluddannet og kompetent kollegagruppe der sætter patienten først og som har et stærkt fagligt sammenhold
  • muligheden for at arbejde med komplekse sygeplejemæssige problemstillinger i et miljø, hvor det dagligt er muligt at trække på såvel mono- som tværfaglige sparringspartnere
  • en arbejdsplads med stor mulighed for indflydelse og medinddragelse og med et højt informationsniveau

Løn og ansættelsesvilkår:
Aflønning sker i henhold til overenskomst med DSR, og stillingen er omfattet af lokal løndannelse. Derfor er et fyldestgørende CV vigtigt.

Yderligere oplysninger:
Vi har lavet en lille film, som giver indblik i vores afdeling, de fysiske rammer og vores værdier. Se filmen her: Rekrutteringsfilm 2019

Du er også meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Bente Vind på telefon: 20 46 04 30.

Uddybende funktionsbeskrivelse kan ses her: Funktionsbeskrivelse - Sygeplejerske sengeafsnit

Samtaler afholdes løbende - efterhånden som vi modtager ansøgninger.

Vi håber, at du også har lyst til at være en del af en afdeling i udvikling, og glæder os til at høre fra dig.

Arbejdstid: Tilkaldevikar
Ansøgningsfrist Tirsdag den 28. juli 2020
Region Syddanmarks hovedopgave er sundhedsvæsenet. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og driver en række højt specialiserede sociale tilbud.
Region Syddanmark er politisk styret af regionsrådet. Koncerndirektionen varetager den administrative og strategiske ledelse i Region Syddanmark. Regionens kerneopgaver løses i driftsorganisationen og stabsorgansiationen understøtter driften i en række centrale, administrative funktioner.