Vikarstilling: Sygeplejerske i vikariat til Børne- og Ungdomsafsnittet på Nykøbing F. S...

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 2.7.2020

Vikar - Nykøbing F

Vil du være vores nye kollega og en del af et godt arbejdsmiljø, så har vi stillingen til dig på Børne- og Ungdomsafsnittet.

Vi søger en sygeplejerske i et vikariat på Børne- og Ungdomsafsnittet pr.1.9.20 til den 31.8.21. Der vil med stor sandsynlighed være mulighed for forlængelse eller forhåbentlig fastansættelse.

Børne- og Ungdomsafsnittet er et afsnit i konstant udvikling; hvor sygeplejen er tilrettelagt med fokus på tildelt patientpleje baseret på et tæt og respektfuldt samarbejde med det syge barn, den unge og deres familie.

Børne- og Ungdomsafsnittet består af; en akut modtagelse, et sengeafsnit med 15 sengepladser, samt et ambulatorium med ca. 5000 besøg årligt. Børne- og Ungdomsafsnittet dækker alle pædiatriske specialer og modtager børn og unge fra uge 34 til 18 år fra Lolland, Falster og Sydsjælland.
Desuden indgår Børneafsnittet og ambulatoriet i et tæt samarbejde med Steno Diabetes Center Sjælland.

Den 1. august 2019 fusionerede Børne- og Ungdomsafdelingen med Gynækologisk/ Obstetrisk afdeling. Din ansættelse vil være i Børne- og Ungdomsafsnittet, men det vil give mulighed for at arbejde med tværfaglige patientforløb og udvikle disse på tværs i hele afdelingen.

Få en alsidig og afvekslende arbejdsdag

Da Børne- og Ungdomsafsnittet rummer alle pædiatriske specialer hos børn og unge i alle aldre, giver det en enestående mulighed for at arbejde med sygeplejen indenfor både det neonatale, medicinske, ortopædkirurgiske, og organkirurgiske område. Sygeplejersken deltager derudover ved akutte sectio, komplicerede fødsler og traumekald i den store akutmodtagelse, sammen med den pædiatriske læge

Afdelingen modtager desuden en del nyfødte, børn og unge fra sårbare familier, hvortil der pågår et omfattende socialpædiatrisk samarbejde.

Vi tilbyder

  • Dygtige kolleger, som vægter et godt arbejdsmiljø højt

  • Kort og direkte vej til din nærmeste leder

  • Mulighed for faglig udvikling og sparring inden for flere specialer

  • Oplæring, god introduktion og mentorordning

  • Kompetenceudvikling i form af årlig træning og skills i udvalgte emner indenfor det pædiatriske område

  • Vagtplanen udarbejdes fortrinsvis efter en rulleplan, som forløber over 16 uger

  • Socialt samvær vægtes meget højt. Der arrangeres flere sociale aktiviteter i løbet af året


Vi forventer

  • At du ser det som en essentiel del af sygeplejen at varetage og planlægge et godt behandlingsforløb i samarbejde med børn, forældre og dine kolleger

  • At du har lyst til at arbejde med og har interesse for at dygtiggøre dig inden for vores specialer

  • At du bidrager til det gode arbejdsmiljø og udviser åbenhed og godt humør

  • At du har gode kommunikative færdigheder

  • At du er fleksibel og parat til at arbejde i blandede vagter (fortrinsvis dag- og aftenvagter)


Ansøgningsfrist den 9.8.2020

Mandag den 10.8.20 bliver der telefonisk indkaldt til ansættelsessamtaler, som afholdes torsdag den 13.8.20

Som udgangspunkt ansættes alle medarbejdere på Nykøbing F. Sygehus på fuld tid.

Når du klikker dig videre, kommer du til en ny side med langt mere info om jobbet og med direkte kontaktinfo til jobudbyderen
Ansøgningsfrist Søndag den 09. august 2020