Sygeplejerske til Hjemmesygeplejen i Område Øst

Indrykket: 26.7.2020

Nordjylland

Aftensygeplejerske til Hjemmesygeplejen i Område Øst

Er du sygeplejerske og går du med tanker om at prøve nye udfordringer - har vi et spændende job til dig, som aftenvagt i hjemmesygeplejen, pr. 1. oktober 2020.

Stillingen er på 30 timer om ugen med weekendarbejde hver 2. weekend.

Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job på en god arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, åbenhed og tværfagligt samarbejde.

Vi søger en sygeplejerske der:
  • Har lyst til at arbejde i ældreområdet, hvor helhedsplejen omkring borgeren er i fokus
  • Kan arbejde selvstændigt og tværfagligt
  • Har en anerkendende tilgang til det tværfaglige samarbejde
  • Er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • Finder det naturligt at undervise og formidle ny viden til kollegaer, borgere og pårørende
  • Arbejder bevidst med dokumentationen
  • Har et godt overblik og kan prioritere opgaverne
  • Kan arbejde såvel med grundlæggende opgaver og mestrer de komplekse sygeplejeopgaver


Vi kan tilbyde:
  • Tæt samarbejde med gode, engagerede kollegaer
  • Et spændende og varieret job, hvor sygeplejen er i fokus og i konstant udvikling
  • Et innovativt godt arbejdsmiljø, hvor arbejdsglæde og trivsel vægtes højt
  • Et varieret job med mange udfordringer i en travl hverdag
  • Introduktion tilpasset den enkelte ansøger


Vi vil I den kommende tid komme til at arbejde med tilpasning af relevante funktioner og kompetencer, triagering mellem dag og aften, opstart af Vagtplan 2.0 (selvtilrettelæggende mødeplan), implementering af FSIII, Cura Systematic og Trivsels app.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen på hverdage hos gruppeleder Pia Nielsen tlf. 51621187 (uge 32) eller gruppeleder Charlotte Lyng tlf. 51524411 (uge 29, 30 og 31).

Der skal fremvises straffeattest i forbindelse med ansættelse ved Frederikshavn Kommune.

Det er et krav, du har gyldigt kørekort.

Ansøgningsfrist den 9. aug. 2020, kl. 12.00.
Ansøgningsfrist Søndag den 09. august 2020