Forløbskoordinator til Universitetscenter for Rygkirurgi

Indrykket: 31.7.2020

Region Syddanmark, Odense


Forløbskoordinator for patienter med rygkirurgiske sygdomme.

Nyoprettet stilling på Universitetscenter for Rygkirurgi RC

Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer/uge.
Stillingen ønskes besat 1. oktober 2020 eller efter aftale.

Formålet med den nye funktion er at imødekomme patienternes ønsker og behov gennem hele de højt specialiserede rygkirurgiske patienters forløb. Stillingen er vagtfri og arbejdstiden ligger således på hverdage fra 7-15.

Om afdelingen
Universitetscenter for Rygkirurgi er et neuro- og ortopædkirurgisk afsnit under Neurokirurgisk Afdeling U for patienter med sygdomme i ryggen. I UCR behandler vi patienter med diskusprolaps, frakturer, stenoser, cancer, infektioner og medfødte misdannelser fra Region Syddanmark og Region Vestsjælland.

Vi har 18 senge på hverdage og 16 senge i weekenden.
Der er et godt samarbejde på tværs af afsnittene, og personalet fra UCR deltager i de ambulante forløb i U-ambulatoriet.

Vi er kendt for at have høj grad af faglighed mhp. at sikre helhed, kontinuitet og effektivitet i patientens forløb. Afdelingens sygeplejersker indgår således i et tæt og konstruktivt samarbejde med læger, fysio- og ergoterapeuter, farmakonomer, sekretærer og social- og sundhedsassistenter.

Beskrivelse af Forløbskoordinatorens funktioner

Forløbskoordinatoren har et tæt samarbejde med U’s ambulatorium, de specialeansvarlige overlæger, sekretærer, klinisk sygeplejespecialist, udviklingssygeplejerske, afdelingssygeplejersken og sengeafsnittet UCR.

Forløbskoordinatorens væsentligste funktion er at sikre sammenhæng for patient og pårørende i de højt specialiserede sygdomsforløb og være bindeled fra første kontakt på afd. U og gennem hele patientens forløb.

Da det er en nyoprettet stilling vil du få mulighed for at være med til at tilrettelægge og udvikle funktionen.

Forløbskoordinatoren er organisatorisk placeret i UCR og refererer til afdelingssygeplejersken.

Særlige opgaver knyttet til funktionen:

  • Ambulatoriefunktion sammen med rygkirurg for nyhenviste patienter, der falder inden for de højt specialiserede funktioner.
  • Selvstændig ambulatoriefunktion, hvor der følges op på patientforløb. Telefonkonsultationer efter indlæggelse for de høj specialiserede indgreb.

  • Deltage i udarbejdelsen af patientforløbsprogrammer.
  • Være sygeplejefaglig repræsentant i tværfaglige teams.
  • Udarbejde skriftligt materiale/skemaer/brochurer, samt undervise og implementere dette.
  • Være sygeplejefaglig kontaktperson til rehabiliteringssteder for patienter med rygkirurgiske sygdomme.
  • Deltage aktivt i afsnittets sygeplejefaglige udvikling, som bl.a. foregår via strategi- og forbedringstavler


Vi tilbyder

  • Et spændende job og et spændende speciale, hvor du har mulighed for at sætte alle dine sygeplejefaglige og personlige kundskaber i spil og videreudvikle disse.
  • Oplæring i specialet efter dine ønsker og behov ved erfarne og kompetente kolleger i afdelingen.
  • Hvis du ikke har kendskab til specialet i forvejen, vil vi sørge for at du oplæres grundigt, inden du skal varetage funktionen.
  • Introduktionskursus hvor du undervises i neurokirurgi og sygepleje til neurokirurgiske patienter
  • Afsnittet rummer kortvarige som længevarende indlæggelsesforløb, og der er stor aldersspredning i patientklientellet. Mange patienter har konkurrerende sygdomme.
  • En stabil gruppe af kollegaer, som vil medvirke til, at du trives.
  • En kombination af yngre samt erfarne kollegaer med et godt socialt fællesskab.


Vi søger

  • Du har interesse for sygepleje til den rygkirurgiske patient
  • Du kan arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet
  • Du udviser fleksibilitet, hvor det er nødvendigt
  • Du har gå-på-mod, er nysgerrig, tager initiativ
  • Du er god til at prioritere og forvalte din egen tid og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Du evner at skabe et frugtbart og respektfuldt samarbejde mono- såvel som tværfagligt
  • Du er den gode kollega, som vil medvirke til et godt arbejdsmiljø
  • Du vægter og har gode kommunikative egenskaber

Kvalifikationer

  • Minimum 2 års klinisk erfaring
  • Gode samarbejdsevner
  • Selvstændig

Uddannelseskrav

Autorisation som sygeplejerske

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellet, og er omfattet af aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse.

Vil du vide mere

For yderligere beskrivelse af afsnittet samt uddybelse af de enkelte afsnits funktioner henvises til vores hjemmeside. Link


Kom gerne og besøg os eller kontakt afdelingssygeplejerske Vibeke Herskild på tlf. 65 41 13 59 / 65 41 37 81 for at høre nærmere.

Din ansøgning
Du skal sende din ansøgning elektronisk via link herpå siden.
Ansøgningen stiles til oversygeplejerske Anne Pedersen, Neurokirurgisk Afdeling U.

Ansøgningsfristen er 24/8 20

Vi forventer at afholde samtale 26/8 20

Der vil ved ansættelse blive indhentet børneattest.

Arbejdstid: Fuld tid
Ansøgningsfrist Mandag den 24. august 2020
Region Syddanmarks hovedopgave er sundhedsvæsenet. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og driver en række højt specialiserede sociale tilbud.
Region Syddanmark er politisk styret af regionsrådet. Koncerndirektionen varetager den administrative og strategiske ledelse i Region Syddanmark. Regionens kerneopgaver løses i driftsorganisationen og stabsorgansiationen understøtter driften i en række centrale, administrative funktioner.