Fælles klinisk vejleder

Indrykket: 16.9.2020

Region Syddanmark, Odense


Strategi for sygepleje 2020-2023 sætter bl.a. fokus på præ-graduat uddannelse, så det gør afdeling S naturligvis også.

Gennem grunduddannelse og vores måde at uddanne på, skaber vi grundlaget for rekruttering af dygtige sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Den øgede dimensionering med et stigende antal uddannelsessøgende stiller større krav til vores uddannelsesforpligtelse.

Sygepleje strategiens mål er bl.a. at:

  • Studerende og elever oplever professionel vejledning under deres ophold på OUH.
  • Sygeplejestuderende oplever, at deres kliniske uddannelsesforløb er målrettet arbejdslivet med fokus på en glidende overgang til virksomhed som nyuddannet sygeplejerske.
  • Alle afdelinger iværksætter tiltag, der styrker udviklingen af de sygeplejestuderendes handlekompetencer.
  • Alle afdelinger iværksætter tiltag, der styrker den sygeplejestuderendes deltagelse i praksisfælleskabet

Derfor tilbyder vi nu en stilling som fælles klinisk vejleder.

Stillingen skal dækker den kliniske vejlederopgave i afdelingens tre gastroenterologiske afsnit. Vagter sammen med de studerende vil til tider være relevant, men arbejdet vil overvejende foregå i dag-tid på hverdage. I perioder med få studerende samt i ferieperioder vil du blive tilknyttet sengeafsnit S1 og indgå i arbejdet her.

Du vil selv være med til at definere stillingens indhold, da det tidligere har været delt ud på en klinisk vejleder i hvert afsnit, men som nu ønskes samlet til en fælles klinisk vejleder for alle 3 afsnit i tæt samarbejde med de daglige vejledere i afdelingen.

Dine arbejdsopgaver

•Planlægning og koordinering af alle uddannelsesforløb for assistentelever og sygeplejestuderende i afdelingens 3 afsnit.

• Vejledning og sparring med vejledere for studerende og elever.

• Samarbejde med kliniske specialister samt afdelings- og oversygeplejersker omkring uddannelse på grunduddannelserne.

• Deltagelse i evaluering af grunduddannelserne i afdelingens afsnit.

• Facilitering af PBL og andre relevante mødefora i samarbejde med afdelingens vejledere.

• Fordeling af uddannelsespladser.

• støtte for de kliniske vejledere.

• Samarbejde med uddannelsesafdelingen

• eksamensafvikling

Hvem er vi?

Afdeling for Medicinske mavetarmsygdomme S, er en afdeling bestående af et endoskopiafsit, et sygepleje ambulatorie, en sengeafdeling samt et sekretariat og et lægeambulatorie. Vi har såvel landdels- som højt specialiserede funktioner, og modtager såvel elektive som akutte patienter.

Dine kvalifikationer og kompetencer

Vi søger en sygeplejerske, der:

• har relevant kandidat- eller mastergrad. Hvilket er et af indsatsområderne, for den præ-graduale uddannelse, fra sygeplejestrategien.

• har erfaring med uddannelse i en klinisk afdeling.

• har pædagogiske kompetencer indenfor vejledning og undervisning.

• kan faciliteter processer

• har gode kommunikative egenskaber.

• kan arbejde struktureret og selvstændigt

• Kan planlægge og strukturere en hverdag i en nyoprettet stilling der spænder over 3 afsnit

Om løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Yderligere oplysninger

OUH er en røgfri arbejdsplads.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Oversygeplejerske Louise Vestring tlf. 21572646.

Du kan læse om OUH her.

Du kan læse mere om afdeling S her

Din ansøgning

Din ansøgning og cv skal være os i hænde senest mandag d. 22.10-20 kl. 12.00

Ansættelsessamtale(r) forventes afholdt den 27.10-20

Start 1.11-20 eller efter aftale

Arbejdstid: 37 timer

Kontaktperson
Louise Vestring
Oversygeplejerske
Ansøgningsfrist Torsdag den 22. oktober 2020
Region Syddanmarks hovedopgave er sundhedsvæsenet. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og driver en række højt specialiserede sociale tilbud.
Region Syddanmark er politisk styret af regionsrådet. Koncerndirektionen varetager den administrative og strategiske ledelse i Region Syddanmark. Regionens kerneopgaver løses i driftsorganisationen og stabsorgansiationen understøtter driften i en række centrale, administrative funktioner.