Sygeplejerske til et spændende speciale med sygdomme indenfor nyrer, urinleder, blære, urinrør og prostata

Indrykket: 16.9.2020

Region Syddanmark, Odense

Speciale: Kræftsygepleje

Pr. d. 01. december 2020 eller efter aftale søger vi en dygtig, dedikeret kollega, der interesserer sig for vores spændende speciale, som er behandling af sygdomme i nyrer, urinlederne, blæren, urinrøret og prostata.

Stillingen på Sengeafsnit L1 er som udgangspunkt på 37 timer, men hvis du har andre ønsker eller behov, kan vi tale om det. Stillingen er i blandede vagter og personalet arbejder hver 2. eller 3. weekend.

Vores afdeling er i konstant vækst. Vi har både akutte, korte og længere komplekse forløb. Afdelingen er inddelt i teams, og du introduceres til alle teams.

Du får rig mulighed for at udvikle dig og prøve nye udfordringer. Vi sørger for, at du bliver klædt godt på til funktionerne i afsnittet og prioriterer et trygt læringsmiljø højt.

Vi ønsker en kollega der:

- mestrer en omskiftelig hverdag med mange patientkontakter samt evner at arbejde selvstændigt.

- interesserer sig for det gode sammenhængende patientforløb.

- evner at kommunikere og medinddrage patienter og pårørende.

- bidrager til udvikling i afdelingen

- møder med overskud og en positiv tilgang

- er fleksible og har fokus på konstruktiv dialog

- optræder som en god kollega, der bidrager til et godt tværfagligt arbejdsfællesskab.

Vi tilbyder:

- et ansvarsfuldt, udfordrende og afvekslende job

- introduktion og oplæring med udgangspunkt i dine faglige kvalifiktioner.

- op til 3 måneders introduktion

- mentorordning og oplæring vha. kompetencekort

- følgedage med afdelingens kliniske specialister

- observation i afdelingens ambulatorium og operationsgang

- ugentlig undervisning

- et højt sygeplejefagligt niveau

- engagerede og dedikerede kollegaer, der reflekterer over den sygeplejepraksis, der ydes

- fokus på teamsamarbejdet, som har indflydelse på såvel trivsel samt det gode patientforløb.

Ansøgningsfrist d. 18.10.20.

Ansættelsessamtale forventes afholdt d. 22.10.20.

Hvis du vil vide mere om afdelingen eller stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret afdelingssygeplejerske Sengeafsnit L1, Urinvejskirurgisk afdeling Charlotte Englund på telefon 24 25 57 51 eller via mail [email protected] eller konstitueret oversygeplejerske Tina Thomsen på telefon 21 74 59 92 eller mail [email protected]


Arbejdstid: Blandede vagter
Ansøgningsfrist Søndag den 18. oktober 2020
Region Syddanmarks hovedopgave er sundhedsvæsenet. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og driver en række højt specialiserede sociale tilbud.
Region Syddanmark er politisk styret af regionsrådet. Koncerndirektionen varetager den administrative og strategiske ledelse i Region Syddanmark. Regionens kerneopgaver løses i driftsorganisationen og stabsorgansiationen understøtter driften i en række centrale, administrative funktioner.