Kardiologisk Sengeafsnit, MK/KARMA i Svendborg søger sygeplejerske

Indrykket: 19.10.2020

Region Syddanmark, Svendborg


MK/KARMA er et kombineret akut – og sengeafsnit, som varetager specialiseret sygepleje, udredning og behandling af kardiologiske patienter. Afdelingen har 36 sengepladser, hvoraf de 16 af pladserne er vores akutmodtagelse.

Vi søger en sygeplejerske på 37 timer eller efter aftale i dag- og nattevagter, med weekendvagter hver 2 uge i 8 timeres vagter. På sigt vil der være mulighed for at overgå til weekend vagt hver 3 uge.

Om MK/KARMA
Vores afsnit rummer alle spektre af den medicinske sygepleje fra de akutte til de planlagte patienter.

Afsnittet varetager flere specialefunktioner, som f.eks. DC konverteringer, assistance til hjertestop i alle afdelinger, samt koordinerende sygeplejerske.

Vi tilstræber, at alle vores sygeplejersker kan vare tage de forskellige funktioner på sigt, det sker i samarbejde med den enkelte.

Vi befinder os i en rivende udvikling, både på det kliniske og forskningsmæssige område. Vi har særligt fokus på at optimere vore sygeplejeprocesser, så vi målrettet kan udføre sygepleje, som er Patienten først.

Vi inddrager fællesskabet, når der skal genereres nye ideer og tiltag til forbedringer. Vi ønsker at udvikle og højne kvaliteten af vores patientforløb, og som et led i OUH's Sygeplejestrategi 2020-2023, har vi oprettet en ny rotationsfunktion som udskrivningskoordinator.

Personalet i MK/KARMA
Vores personalegruppe består både af nyuddannede og erfarne kollegaer med forskellige personligheder og kompetencer, der gør os til et fagligt stærkt team.

Vi vægter gensidig respekt og ærlighed højt, og sætter en stor ære i at hjælpe hinanden. Vi har et sundt forhold til humor, elsker at grine og have det sjovt sammen.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder et helt nyt introduktionsforløb, der anvendes til sygeplejersker på hele OUH, forløbet strækker sig over 2 måneder.

Introduktionsforløbet har til formål ,at give nyansatte sygeplejersker den fornødne tid til at lære afsnittes struktur, arbejdsgange og daglige organisering at kende. Undervejs er der planlagt forskellige faglige kurser og refleksion, som foregår både på OUH Odense og Svendborg Sygehus, der anvendes også virtuelle set–up.

Vi tager udgangspunkt i den enkeltes behov for oplæring og derfor evaluerer vi i fællesskab løbende på introduktionsforløbet. Vi er meget opmærksomme på, at forløbet justeres og tilpasses den enkeltes behov. Alle nyansatte tilknyttes en mentor, der er en erfaren sygeplejerske. Under forløbet vil nyansatte og mentor fungere som et ” klinisk makkerpar ”, hvor man løbende reflekterer og evaluerer sammen.

Forventninger til vore nye kollega

  • Du er møde stabil og pligtopfyldende
  • Du kan kommunikere på en ordentlig og respektfuld måde i alle situationer
  • Du biddrager til det sunde arbejdsmiljø
  • Du har en positiv og nysgerrig tilgang til udfordringer og du kan tænke” ud af boksen”
  • Du prioriterer faglig og personlig udvikling, og kan lide at lære nyt
  • Du trives med omskiftelighed og travlhed
  • Du har gode tværfaglige samarbejdsevner

Kardiologien er et stort og spændende speciale, og skal du have et godt fagligt ståsted, har du muligheden hos os.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem DSR og Danske Regioner og er omfattet af Ny
Løn.

Ansøgning
Lyder stillingen interessant for dig, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Liselotte Haastrup Christiansen
på tlf. nr. 6320 1230 eller mail: [email protected] for yderligere information. Du er også meget
velkommen til at komme på besøg.

Ansøgning stiles til: Oversygeplejerske Ann-Britt Juul, Medicinsk Afdeling M/FAM, OUH Svendborg Sygehus.

Vi modtager gerne din ansøgning elektronisk.

Ansøgningsfrist: Mandag den 16. november 2020.

Samtaler afholdes i uge 47 .

Vi glæder os til at høre fra dig.

Arbejdstid: 37 timer

Kontaktperson
Liselotte Haastrup Christiansen
Afdelingssygeplejerske
6320 2243

Ansøgningsfrist Mandag den 16. november 2020
Region Syddanmarks hovedopgave er sundhedsvæsenet. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og driver en række højt specialiserede sociale tilbud.
Region Syddanmark er politisk styret af regionsrådet. Koncerndirektionen varetager den administrative og strategiske ledelse i Region Syddanmark. Regionens kerneopgaver løses i driftsorganisationen og stabsorgansiationen understøtter driften i en række centrale, administrative funktioner.