Lejre Kommune søger sundhedsfaglig medarbejder til forebyggende hjemmebesøg i Cen...

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 6.11.2020

Lejre Kommune, Midt-og Vestsjælland

Kan du skabe tillid og formidle hvorfor det er vigtigt at være aktiv i egen livssituation? Ser du altid ressourcerne i det enkelte menneske? Er din faglighed tydelig og oversat til borgerens behov så I mødes ligeværdigt? Så har du allerede nogle af de evner og værdier vi søger.

Om jobbet og Vores Sted – der findes et sted hvor vi tør gå nye veje


Da vores kollega har orlov, søger vi en medarbejder til forebyggende hjemmebesøg 30 timer ugentlig pr. 1. december 2020 eller snarest efter aftale. Stillingen er et vikariat til 30 april 2021.

Kerneopgaven i forebyggende hjemmebesøg er, at vi - i samspil med borgeren - finder ressourcer til at skabe forandring og forbedring i egen indsats. Målet er, at den enkelte borger bliver i stand til at mestre de udfordringer, som opleves i livet - både fysisk, psykisk og socialt.
Centerstaben Sundhed og Udvikling tilbyder en arbejdsplads med engagerede og kompetente kollegaer. Vi arbejder tværfagligt og har et godt og fleksibelt arbejdsmiljø.
Du vil indgå i et team med 1 anden konsulent på området for forebyggende hjemmebesøg og 2 konsulenter på demensområdet.
Arbejdstiderne er primært inden for almindelig arbejdstid. Der kan være enkelte aften- og weekendopgaver.

Om dig


Du er sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut.
Og vi ønsker os en kollega der med stærk faglighed kan:

  • Samarbejde på tværs af fag og organisation
  • Skabe løbende udvikling og kvalitetssikring af vores tilbud
  • Deltage i faglig sparring med kollegaer

Om os – du bliver en del af en aktiv stab og en del af udviklingen af det nære sundhedsvæsen


Du bliver en del af centerstaben Sundhed og Udvikling organiseret i Center for Velfærd & Omsorg. Det er et sted med stærkt fællesskab med mange fagligheder og god trivsel. Sammen med andre sundhedsrådgivere og demenskonsulenter, udviklingskonsulenter, udviklings- og kvalitetssygeplejersker, uddannelseskoordinator, IT-projektleder, administrative medarbejdere og en leder, arbejder vi hver dag på at give den bedste understøtning og udvikling i samarbejdet på tværs af CVO, som leder til de bedste indsatser hos borgere i Lejre Kommune.

Vi arbejder målrettet med social kapital - vi kender vores kerneopgave og ved at det kræver samarbejde, baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed.
Lejre Kommune er et sted med plads til gode ideer. Vi nytænker livet på landet og er tæt på byen. Et sted med fællesskaber, både for vores borgere og for hinanden på arbejdspladsen. Her er borgere, politikere og embedsmænd tæt på hinanden. Vi bygger den moderne landsby med kvalitet i centrum. Er det et sted, du har lyst til at arbejde?

Løn og ansættelse


Stillingen er ledig pr. 1. december 2020 eller snarest efter aftale. Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst og reglerne omkring ny løn. Stillingen er på 30 timer ugentlig, og er et vikariat til 30 april 2021.

Der holdes samtaler onsdag d. 25. november.

Der kan først forventes svar efter ansættelsesprocessen – det vil sige i uge 48.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Yderligere oplysninger


Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder Alice Ordrup Nielsen på tlf. nr. 2936 7132 eller Sundhedsrådgiver Anne Andersen på tlf. nr. 2116 8539.

Der er ansøgningsfrist for stillingen den 23. november 2020 kl. 12:00.

Arbejdssted vil være Bøgebakken 1, 4320 Lejre.

Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor i alt ca. 28.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.

Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.

Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.

Læs mere om Lejre Kommune på www.lejre.dk.