sygeplejeplejerske, Afsnit for geriatri, stofskifte- og nyresygdomme, Medicinsk afdeling, Nykøbing F. Sygehus

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 11.11.2020

Nykøbing F

Er du vores nye sygeplejerske?


På Afsnit for geriatri, stofskifte- og nyresygdomme vægter vi fagligheden højt, vores arbejdsmiljø er godt og vi har fokus på kompetenceudvikling og sparring. Vi ansætter mennesker med høj faglighed, med engagement og med et ønske om at arbejde på et afsnit med en helhedsorienteret tilgang til vores komplekse patienter. Er det dig?

Vi søger sygeplejersker, både nyuddannede og mere erfarne, som har interesse for specialet. Du skal have lyst til at lære og være med til at bidrage til en høj faglighed omkring vores patienter. Du skal trives i en travl hverdag som kan være både omskiftelig og uforudsigelig.

Til gengæld får du en arbejdsplads med en synlig ledelse, godt kollegaskab og et godt samarbejde med andre faggrupper og andre afdelinger og afsnit på sygehuset. Vi samarbejder bl.a. med Steno Diabetescenter og Sygehusets dialyseambulatorium. Vi har tværfaglige konferencer og fokus på en tværfaglig problemløsning. Du står ikke alene.

Vi tilbyder en mentorordning, hvor du følger en erfaren kollega. Vi lægger vægt på, at du som ny føler dig sikker i dine arbejdsopgaver og selv vurderer dig klar til at tage mere ansvar. Vi arbejder med skills træning og du vil på sigt få mulighed for yderligere kompetenceudvikling og varetagelse af særlige opgaver i afsnittet, eksempelvis med fokus på studerende.

Stillingen er med blandede vagter, og vi tilbyder høj grad af fleksibilitet i forhold til planlægning af weekendarbejde. Weekendarbejde er typisk hver 3 uge

Du er meget velkommen til at besøge os til en uforpligtende kop kaffe, hvis du er interesseret i at høre nærmere om, hvad vi kan tilbyde.

Yderligere

Ansættelsessamtaler holdes løbende, dog senest i uge 49

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomster

Når du klikker dig videre, kommer du til en ny side med langt mere info om jobbet og med direkte kontaktinfo til jobudbyderen

Ansøgningsfrist Fredag den 27. november 2020