Klinikmedarbejder/kliniksygeplejerske

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 26.8.2019

Rudkøbing

Klinikmedarbejder/kliniksygeplejerske søges til veldrevet lægepraksis i Rudkøbing

Lægerne Fredensvej er en veldrevet, dynamisk kompagniskabspraksis, hvor vi har fokus på høj faglig standard, arbejdsglæde samt ordentlig service.

Vi prioriterer videreuddannelse og udvikling af medarbejdere. Vi har fokus på trivsel i arbejdet, og det gode samarbejde i hverdagen er en forudsætning for at klinikken fungerer optimalt.

Vi er 3 faste læger, 1 uddannelseslæge, 3 sygeplejersker og 1 sekretær.

Arbejdsdagen i praksis er afvekslende med mange alsidige opgaver og ofte et højt tempo.

Din profil:

Vi ønsker en selvstændig klinisk medarbejder, der finder glæde ved patientkontakten og er beslutningsdygtig og klar til at tage ansvar. Du fungerer godt i tværfagligt teamsamarbejde og har en positiv tilgang til udfordringer samtidig med, at du kender dine egne begrænsninger.

Du er engageret og serviceminded, har høj arbejdsmoral, ordenssans og evne til at prioritere opgaverne i en travl hverdag.

Vi forudsætter, at du er udviklingsorienteret, da den generelle udvikling i almen praksis går imod, at klinikpersonalet overtager flere og flere traditionelle lægeopgaver.

Det er en fordel, at du har erfaring fra almen praksis og en forudsætning, at du arbejder hjemmevant med IT.

Vi forestiller os, at du er uddannet sygeplejerske eller so-su assistent.

Jobbeskrivelse:

Kerneopgaverne omfatter såvel klassiske kliniske funktioner som administrative opgaver.

Herunder selvstændige konsultationer, kronikeromsorg inklusive laboratoriearbejde samt videreudvikling af klinikken bl.a. gennem kvalitetskontrol.

Ansættelsesvilkår:

Fast ansættelse ca. 30 timer pr uge.

Forventet ansættelse 1.11.19.

Løn iht overenskomst.

Ansøgningsfrist:

Ansøgning samt CV fremsendes hurtigst muligt, dog senest 16.9.19. til Simon Høegh på mail: [email protected] Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Kilde: Jobnet.dk

Når du klikker dig videre, kommer du til en ny side med langt mere info om jobbet og med direkte kontaktinfo til jobudbyderen
Ansøgningsfrist Mandag den 16. september 2019