Agro specialist og koordinator til Danmarks førende dækimportør søges

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 28.2.2020

NDI Group A/S, Brørup

Brænder du for salg og service og drives du af at levere kundeservice i verdensklasse, samt at koordinere på tværs af afdelinger? Så læs endelig videre her:

Netop nu søger vi en resultatorienteret Agro specialist, som – udover at udleve sin passion for at levere ekstraordinære kundeoplevelser i vores KundeService Agro afdeling – vil fungere som teamets koordinator og sikre samspillet med øvrige afdelinger i huset.

Træd ind i salgsorganisationen hos NDI Group A/S

Du bliver en del af NDI Group A/S, der er Nordens største og førende leverandør indenfor dæk, fælge, hjul og med mange fremtidsmuligheder. Du får kolleger, som lærer dig op, så I sammen kan udnytte markedets potentiale og øge kundetilfredsheden.

Vi har allerede en kundeportefølje klar til dig – og med telefonen som det vigtigste redskab, skaber du løbende relationer til både eksisterende og nye kunder.

Du rådgiver vores kunder ikke bare om vores, men branchens bedste løsninger. Det gør du ved hele tiden at have en føler ude på, hvad der rører sig i markedet, og ved at holde dig opdateret på området.

Vi tilbyder:

  • Pensions og sundhedsordning
  • Et spændende job i en dynamisk virksomhed
  • En hverdag, hvor alt foregår ud fra princippet, frihed under ansvar
  • En stærk organisation der står klar med support og sparring
  • Markedets stærkeste produkter og et bredt sortiment
  • Et team af dygtige og pligtopfyldende kolleger
  • Løn efter kvalifikationer

Dine opgaver vil bl.a. inkludere:

Servicering og rådgivning af kunder både telefonisk og pr. mail – herunder:

  • Opsøgende salg pr. telefon
  • Opfølgning på kampagner
  • Skabe, vedligeholde og udvikle kunderelationer
  • Support til eksterne sælgere og andre afdelinger

  • Koordinering af salgsindsatser
  • Bidrage aktivt til interne udviklings- og optimeringsprojekter
  • Div. administrative opgaver

Vi forestiller os, at du:

  • Har praktisk erfaring/uddannelse fra landbrugsbranchen
  • Arbejder energisk, målrettet og systematisk med dine opgaver
  • Altid har et smil på læben og i din stemme
  • Trives i et miljø hvor ikke to dage er ens og får et kick ud af at hjælpe både kunder og kolleger
  • Behersker IT på brugerniveau, gerne med kendskab til AX2012
  • Har mod på at arbejde i en større landsdækkende organisation med mange kollegaer

Er du interesseret i at høre mere om stillingen?

Vi afholder løbende samtaler med potentielle kandidater – så tøv ikke med at sende os din ansøgning!

Tiltrædelse: Efter aftale.

Ved yderligere spørgsmål til stillingen kontakt Kundeservicechef Pernille Mørch på tlf. 40 13 34 40.
NDI bliver grundlagt i Danmark i 1970 af Benny Kristensen, som starter med salg og montering af dæk i fritiden. Virksomheden er i de 45 år støt vokset til den største privatejet dækvirksomhed på det nordiske marked. NDI har i dag 18 kontor- og lagerfaciliteter i Danmark, Norge, Sverige og Finland og har forlængst markeret sig som en vigtig aktør i den europæiske dæk- og hjulbranche.

Foruden afdelinger og selskaber i Norden har NDI også et selskab i Quindao, Kina. Her varetages produktion og sourcing af dæk og fælge fra kinesiske leverandører samt salg af dæk "World Wide". Det primære forretningsområde i Kina er salg af NDIs eget "Private Brand" Nordexx til person- og varevogne, busser og lastvogne.