Rønnede Dyreklinik søger en erfaren, selvstændigt arbejdende veterinærsygeplejerske til...

Indrykket: 15.6.2020

Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, Rønnede

Rønnede Dyreklinik er en centralt placeret, lokal smådyrsklinik med faglighed og omsorg i højsædet.
Vi udfører både konsultationsarbejde med henvisninger og egne klienter, samt røntgen- og ultralydsundersøgelser.
Derudover har vi eget laboratorium og en moderne operationsstue.
Vi tilbyder en alsidig arbejdsdag i vores team med samarbejde og arbejdsglæde i fokus.
Klinikken har nyistandsatte, lyse og venlige lokaler.
Du vil blive en del af et lille stærkt hold bestående af to dyrlæger og en klinikassistent.
Vi sørger for gode arbejdsforhold og arbejdstider, og dagligdagen er ofte travl men bærer præg af fokus på trivsel og tillid.

Du vil få mulighed for at få ansvar for anæstesi og behandling af ambulant indlagte udredningspatienter.
Vi søger derfor en veterinærsygeplejerske, der har erfaring fra smådyrspraksis og inden for anæstesi.
Du skal have lyst til at udvikle dig og kunne arbejde selvstændigt.
Ligeledes skal du have lyst til en alsidig hverdag, hvor du blandt andet også kommer til at betjene kunder, rådgive i telefonen og udføre laboratorieundersøgelser.
Vi lægger vægt på, at du er hjælpsom og imødekommende.

Lyder det som noget for dig, er du meget velkommen til at sende os en ansøgning.
Vi holder løbende samtaler.
Ansøgningsfrist 1-8-2020.

Ansøgning sendes til Dyrlæge Michaela Rossil på

Rønnede Dyreklinik
Butikstorvet 11
4683 Rønnede
tlf 69 161 171
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos Veterinærsygeplejerskernes Fagforening...
Vores formål er:

At organisere alle, der er beskæftiget som veterinærsygeplejerske, veterinærsygeplejerske-elev, veterinærsygehjælper eller områder beslægtede hermed i Danmark.

At arbejde for de bedst mulige samfunds- og arbejdsmæssige vilkår for medlemmerne.

At hjælpe veterinærsygeplejersker, veterinærsygeplejerske-elever og veterinærsygehjælpere med råd og vejledning i forhold vedr. løn og ansættelse på danske dyreklinikker/-hospitaler, der er medlem af Den Danske Dyrlægeforening.

At varetage veterinærsygeplejerskernes interesser i forbindelse med forhandlinger mellem Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og Den Danske Dyrlægeforening omkring løn- og ansættelsesforhold for veterinærsygeplejersker i klinisk praksis.

At bistå medlemmerne ved opståede uoverensstemmelser, tvister og konflikter med arbejdsgiverne.

At udpege medlemmer til Det Faglige Udvalg, samt Det Lokale Uddannelsesudvalg for Veterinærsygeplejerske-uddannelsen i Danmark og varetage uddannelsens interesser samt udvikling.

At varetage efteruddannelse/videreuddannelse for veterinærsygeplejersker i Danmark og herigennem højne den faglige standard.

At samarbejde med udenlandske organisationer for veterinærsygeplejersker.