Næstved Dyreklinik søger erfaren veterinærsygeplejerske til fast stilling

Indrykket: 21.8.2020

Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, Næstved

Næstved Dyreklinik er en ren smådyrsklinik centralt beliggende i Næstved.
Vi oplever travlhed og har derfor brug for endnu en veterinærsygeplejerske.
Vi råder over moderne udstyr og udfører alle gængse behandlinger og operationer.

Vi tilstræber at give alle klienter en professionel og ærlig behandling i hyggelige og
familiære omgivelser.

Hos os er det vigtigt, at al personale trives og har det godt med hinanden.

Vi søger en erfaren veterinærsygeplejerske til at arbejde sammen med et team af seks veterinærsygeplejersker og seks dyrlæger.

Arbejdet vil bestå af kontakt med klienter i reception og telefon samt alt almindeligt veterinærsygeplejerskearbejde i forbindelse med konsultationer og operationer.

Hvis du har interesse i tænder eller er fagveterinærsygeplejerske i tænder, vil du kunne bidrage positivt i vores travle tandklinik sammen med de to nuværende medarbejdere.

Det betyder meget for os, at du kan bidrage både fagligt og socialt.

Stillingen er fast og på 37 timer og ønskes besat pr. 1. december 2020.
Der er ingen vagtforpligtigelser, men der er arbejde lørdag formiddage på skift.

Ansøgningsfrist: 1. oktober 2020.

Ansøgning sendes på mail til:

Næstved Dyreklinik
Gallemarksvej 6
4700 Næstved
Se gerne
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos Veterinærsygeplejerskernes Fagforening...
Vores formål er:

At organisere alle, der er beskæftiget som veterinærsygeplejerske, veterinærsygeplejerske-elev, veterinærsygehjælper eller områder beslægtede hermed i Danmark.

At arbejde for de bedst mulige samfunds- og arbejdsmæssige vilkår for medlemmerne.

At hjælpe veterinærsygeplejersker, veterinærsygeplejerske-elever og veterinærsygehjælpere med råd og vejledning i forhold vedr. løn og ansættelse på danske dyreklinikker/-hospitaler, der er medlem af Den Danske Dyrlægeforening.

At varetage veterinærsygeplejerskernes interesser i forbindelse med forhandlinger mellem Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og Den Danske Dyrlægeforening omkring løn- og ansættelsesforhold for veterinærsygeplejersker i klinisk praksis.

At bistå medlemmerne ved opståede uoverensstemmelser, tvister og konflikter med arbejdsgiverne.

At udpege medlemmer til Det Faglige Udvalg, samt Det Lokale Uddannelsesudvalg for Veterinærsygeplejerske-uddannelsen i Danmark og varetage uddannelsens interesser samt udvikling.

At varetage efteruddannelse/videreuddannelse for veterinærsygeplejersker i Danmark og herigennem højne den faglige standard.

At samarbejde med udenlandske organisationer for veterinærsygeplejersker.