Udvikler til veterinær diagnostik

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 8.10.2020

Nordsjælland

Du bliver en del af vores AeroCollect team, hvor vi udvikler og anvender vores teknologi til screening for bakterier og virus i dyrebesætninger. Apparatet er udviklet netop med henblik på at fungere i meget støvede omgivelser såsom staldmiljøer. Vi er et lille team, men har vækstambitioner, så du skal have lyst til at lære nyt og kunne lide, at det går stærkt.

En kombination af laboratorie- og feltarbejde


Du får selv ”hands-on” i forhold til at gennemføre analyser, ligesom resten af teamet, for vi tror på, at vi lykkes i fællesskab. Du har en uddannelse indenfor fx bioteknologi, molekylærbiologi eller veteri-nærmedicin, og erfaring med laboratoriearbejde. Vi udfører selv en del af prøvetagningen, og du vil have kundekontakt, og der vil derfor være nogen rejseaktivitet primært i Danmark. Vi forestiller os du matcher denne profil:

  • Erfaring med qPCR analyser
  • Forståelse for og gerne erfaring med assayudvikling og -optimering
  • Viden om prøvetagning i veterinære miljøer eller tilsvarende er en fordel
  • Viden om God laboratoriepraksis (GLP) og gerne kvalitetsstyring
  • Taler flydende dansk og engelsk.

Hvad bliver dine primære opgaver?


Dit primære arbejdssted er på vores kontor i Hørsholm. Dine nøgleopgaver bliver at:

  • udføre prøvetagning, modtage prøver, registrere og gennemføre qPCR-analyser
  • udarbejde testrapporter til vores kunder
  • gennemføre pilottest og analyser i forhold til nye markeder
  • udvikle og vedligeholde vores metoder, protokoller og kvalitetsprocedurer
  • forestå indkøb af varer.

Kom med på holdet i en international virksomhed


Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med meget stor alsidighed i fagligheder og markeder. Som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark og ikke mindst formidlingen heraf. Du vil derfor blive mødt af mere end 1.100 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund. Hverdagen er præget af travlhed, nysgerrighed og humør i en uformel omgangstone.

Noget for dig?


Hvis du mener, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs.

Ansøgningsfrist Søndag den 18. oktober 2020