Vordingborg Bibliotekerne søger en bibliotekar, Cand. Scient. Bibl. eller tilsvarende

Indrykket: 24.8.2020

Vordingborg Kommune, Vordingborg

Vi søger en bibliotekar, Cand. Scient. Bibl. eller tilsvarende til et barselsvikariat på fuld tid, der løber fra 1.11.2020 til 30.9.2021.

De primære arbejdssteder vil være Møn og Vordingborg Bibliotek, men udlånsvagter i Vordingborg Bibliotekernes andre afdelinger (Præstø og Lundby) forekommer.

Arbejdsopgaver
Arbejdsopgaverne vil primært bestå i publikumsbetjening samt formidlingsarbejde i biblioteksrummet, men vil også inkludere arrangementer, udstillinger, ansvar for dele af samlingen og dele af bibliotekets digitale tilbud samt yderligere opgaver, der aftales i forhold til kompetencer og ønsker.

Vi søger en kollega, som:
  • er udadvendt og god til at indgå i nye relationer med såvel kolleger som samarbejdspartnere
  • kan arbejde selvstændigt
  • er parat til at være opsøgende ift. nye indsatser og samarbejdsrelationer i lokalsamfundet.

Vi forventer desuden, at du har viden og erfaringer med:
  • Biblioteksfagligt arbejde.
  • Litteraturformidling.
  • Informationssøgning og kildekritik.

Vi tilbyder:
  • arbejde på et bibliotek, der ligger i top ift. brugernes vurdering
  • varierende arbejdsopgaver, med mulighed for selv at præge opgavernes retning og udførelse
  • et velfungerende arbejdsklima med dygtige, kollegiale og fagligt stimulerende kolleger
  • en arbejdsplads, der prioriterer medarbejdernes indflydelse på – og ansvar for – eget arbejde.

Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2020 eller hurtigst muligt herefter. Der kan eventuelt blive tale om forlængelse.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst med relevant organisation samt principperne for NY Løn.

Ansøgningsfrist: fredag d.18.9.2020
Samtaler forventes afholdt i uge 39, 2020

Yderligere oplysninger kan fås hos:
Teamleder Mette Maria Storm, 3052 8285, [email protected] eller Biblioteksleder Erik Thorlund Jepsen, tlf. 2466 7798 e-mail: [email protected]
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos Vordingborg Kommune...
Ansøgningsfrist Fredag den 18. september 2020
Vordingborg Kommune ligger en times kørsel fra København med bil eller tog. Her kan du bo og arbejde nær skov og strand og alligevel være tæt på de mange gode indkøbsmuligheder og kulturelle tilbud i vores byer og købstæder. Vi har ca. 46.000 indbyggere og 4.000 medarbejdere, som i tråd med vores vision 2030 arbejder på at gøre Vordingborg Kommune til ”storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv”.