Engageret lærer til Strandby Skoleafdeling

Indrykket: 10.10.2019

Frederikshavn Kommune, Nordjylland

Vi søger en engageret lærer til Strandby Skoleafdeling med tiltrædelse hurtigst muligt. Stillingen er på fuldtid.

Vi søger en mulig vejleder og lærer med linjefag i flere af fagene:

Natur og teknologi
Fysik/kemi
Musik
Drengeidræt

Solide færdigheder i IT samt vejledererfaring i forbindelse med et pædagogisk læringscenter vil være yderst interessant.

Strandby Skoleafdeling er en to-sporet skole med ca. 470 elever, fordelt på 0. - 9. klassetrin. Strandby Skoleafdeling er en skole i stadig udvikling med 45 medarbejdere ansat.
Vi har et rigtig godt arbejdsmiljø og prioriterer en kultur, hvor medarbejdere og ledelse løbende drøfter de udfordringer, vi oplever og ser. Vores tilgang til at drive skole er udviklingsorienteret. Vi tager udgangspunkt i det nære og relationelle, samtidig med vi vægter at være i en dynamisk interaktion med lokalsamfundet og verden omkring os.

Strandby Skoleafdeling er en del af Skoledistrikt Nord, som også består af Ålbæk og Skagen Skoleafdelinger. Distriktet har samlet ca.120 medarbejdere. På de tre skoleafdelinger arbejdes efter samme undervisningsideal, som er følgende:

I Skoledistrikt Nord:
  • er skolelivet sammenhængende, motiverende og meningsfyldt.
  • kan vi udfolde os, som dem vi er i et anerkendende miljø.
  • vokser vi i positive relationer.
  • er varieret undervisning og passende udfordringer vejen til mestring.
  • indgår vi i forpligtende læringsfællesskaber med åbenhed og nysgerrighed.
  • udvikler vi os mod verdensborgerskab og global ansvarlighed.

Kan du se dig selv i undervisningsidealet og kan du dække flere af de nævnte behov, så send os en ansøgning.

Ansættelsen vil være i Skoledistrikt Nord med arbejdssted i Strandby.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest. Løn i forhold til gældende overenskomst.

Ved spørgsmål kontakt Mette Risager, tlf. 2299 4030 eller Mogens Brag, tlf. 6165 9340

Ansøgningsfrist: mandag d. 28. oktober kl 12.00

Ansættelsessamtaler efter planen d. 31. oktober
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos Frederikshavn Kommune...
Ansøgningsfrist Mandag den 28. oktober 2019
Frederikshavn Kommune er en kommune i Region Nordjylland.

Frederikshavn Kommune er områdets største arbejdsplads med cirka 5.300 medarbejdere. Et job hos os giver dig gode udviklingsmuligheder med plads til familie og fritid.