Allerslev skole søger en ny lærer til udskolingen

Indrykket: 2.7.2020

Lejre Kommune, Midt-og Vestsjælland

På Allerslev Skole søger vi en engageret lærer, der brænder for at have med udskolingselever at gøre.

Om jobbet


Stillingen indeholder fagene: Dansk, engelsk, historie, kristendom, madkundskab og understøttende undervisning i forbindelse med uddannelsesparathedsvurdering og timeløse fag.

Du bliver en del af en arbejdsplads med hjælpsomme kolleger, et godt undervisningsmiljø, en god og rar omgangstone og en ledelse, som interesserer sig for dig, og hvis dør altid er åben. Du vil få din egen, velindrettede arbejdsplads i afdelingen. Vi er kommet rigtig langt med at skabe gode og fleksible arbejdsbetingelser, så arbejds- og privatliv kan hænge sammen. I Lejre Kommune har alle lærere en flexordning, som giver god mulighed for individuelle ønsker til fleksibilitet.

Om dig


Du skal have stor lyst til at arbejde med unge mennesker. Du skal være med til at sætte dagsordenen på det dansk- og kulturfaglige område og være interesseret i at skabe et inkluderende læringsmiljø, hvor der er plads til forskellighed. Du skal være en teamplayer, og du skal kunne indgå i vores fællesskab med humor, varme og fagligt engagement.

Om os


Allerslev Skole er opdelt i tre afdelinger og har ca. 620 elever i 0.-9. klasse, 47 lærere og 19 pædagoger. Vi vægter både faglighed og kreative aktiviteter – de er hinandens forudsætninger. Skolens værdigrundlag er Fællesskab – Livsglæde – Nysgerrighed – Faglighed. Det betyder, at både medarbejdere og elever skal trives og udfordres i et trygt og udviklende fællesskab.

Du kan se mere om skolen på www.allerslev-skole/aula.dk

Løn og ansættelse


Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er på fuld tid til besættelse 1. september eller 1. oktober 2020.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 34.

Yderligere oplysninger


Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Skoleleder Niels Berendsen på tlf. nr. 5132 2913 eller Viceskoleleder Karin Mielke på tlf. nr. 2026 1316.

Der er ansøgningsfrist for stillingen den 10. august 2020 kl. 12:00.

Arbejdssted vil være Bispegårdsvej 2, 4320 Lejre.
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos Lejre Kommune...
Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor i alt ca. 28.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.

Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.

Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.

Læs mere om Lejre Kommune på www.lejre.dk.