Kompetencepædagog til Børne- og Ungdomsforvaltningen, Område Brønshøj/Vanløse

Indrykket: 9.9.2019

København NV

Et særligt job, kalder på den helt rigtige…

Du har nu mulighed for at øge chanceligheden for børn i København. Kompetencepædagoger arbejder med at understøtte forandringsprocesser og nødvendige kvalitetsløft i institutioner på faglig handlingsplan.

Jobbet rummer mange forskelligartede opgaver og kompleksiteten er høj i en omskiftelig hverdag. Opgaven er forankret i det praksisnære, hvor du er med til at vise vejen for den positive udvikling af pædagogik, faglighed og organisering.

I samarbejde med ledelsen af institutionen arbejder vi på det strategiske plan med at sikre ejerskab og mening. I forhold til personalet er opgaven at understøtte de tiltag, der er defineret i handlingsplanen og have et medblik på, hvad der skaber det gode børneliv i institutionen.
Opgaven spænder derfor vidt, og du arbejder som kompetencepædagog i den samme institution i 4-6 måneder ad gangen, sammen med én eller flere fra kompetencepædagogteamet på fem personer.
Du skal motiveres af at være til stede i praksis sammen med personalet i den institution, du er tilknyttet.

Jobbet kræver en fokuseret opmærksomhed på:

  • Hvordan alle institutionens ressourcer bliver tydeliggjort og kommer i spil
  • Hvordan du bedst understøtter de enkelte personaler i at udvikle deres faglighed
  • Hvordan du er med til at styrke bæredygtige rutiner og udviklende læringsmiljøer
  • Hvordan du kan understøtte forandringer
  • Hvordan du sikrer, at din indsats fortsætter gennem andre

Du:

  • er uddannet pædagog med solid erfaring indenfor 0-6 års området og gerne relevant efteruddannelse
  • har en stærk faglighed og evner at gøre den tilgængelig for andre
  • smitter med din arbejdsglæde og positive tilgang i opgaveløsningen
  • er nysgerrig og initiativrig

Vi:

  • er et team på fem kompetencepædagoger og er en del af den tværfaglige supportfunktion i Område Brønshøj/Vanløse
  • har et utroligt godt samarbejde, som vi bidrager til med vores forskelligheder
  • arbejder innovativt og altid udviklende på at optimere opgaveløsningen
  • har et stort fokus på faglig sparring og udvikling, trivsel og på gensidigt at inspirere hinanden

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Børne- og Ungdomsforvaltningen indhenter børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Tiltrædelse den 1. december 2019.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Laura Munch-Petersen på 2677 8242.

Søg via nedenstående link senest tirsdag den 1. oktober 2019
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 41.

Kilde: Jobnet.dk

Når du klikker dig videre, kommer du til en ny side med langt mere info om jobbet og med direkte kontaktinfo til jobudbyderen
Ansøgningsfrist Tirsdag den 01. oktober 2019