Pædagog med interesse for naturaktiviteter eller IT til KKFO'en på Nørre Fælled Skole

Indrykket: 9.9.2019

København NV

På Nørre Fælled Skole ønsker vi at give alle børn en god sammenhængende dag med fokus på læring, sprog, bevægelse og leg – både i skole- og fritidsdelen.

Skolens Etos er: Alle børn kan lykkes – og vi arbejder hver dag på, hvordan vi som voksne understøtter, at børnene lykkes så godt som muligt. Vores børnegruppe er meget forskellig – med mange forskellige behov og forskellige etniciteter – hvilket også betyder, at vi som voksne skal være mangfoldige i vores løsning af opgaver.

Skolen er en Idrætsprofilskole og huser også Københavns Kommunes kompetencecenter for sprog. Desuden er vi en Madskole – og en del af pædagogernes arbejde er at spise sammen med børnene dagligt.

KKFO´en har egne lokaler og deler et stort grønt udeområde med mange muligheder for aktiviteter med skolen. Vi har ca. 220 børn fra 0-3. klasse.

Vi har fokus på at kvalificere og videreudvikle naturaktiviteter, bevægelse, sprog og brugen af IT i fritiden. Samtidig har vi fokus på, hvordan vi bedst omsætter Københavns Kommunes pejlemærker til synlig handling i hverdagen.

Alle pædagoger er fast tilknyttet én klasse - og denne stilling er i 1. klassesteamet. Pædagogen forestår understøttende undervisning alene samt ”to-voksen” timer i egen klasse og på årgangen. Der har i flere år været et tæt, udviklende og forpligtende samarbejde mellem pædagoger og lærere om skolens børn.

KKFO´ens leder indgår i skolens samlede ledergruppe.

Vi kan tilbyde

  • en fuldtidsstilling, hvor arbejdstiden er næsten ligelig fordelt mellem skole og KKFO
  • fokus på udvikling af pædagogikken i fritiden
  • en engageret personalegruppe, der interesserer sig for børnegruppen, hinanden og KKFO´ens udvikling
  • et velfungerende samarbejde mellem pædagoger og lærere
  • stor mulighed for selvbestemmelse i daglige aktiviteter
  • stort grønt udendørsområde
  • egne KKFO-lokaler
  • faste ugentlige møder – både for lærere/pædagoger og pædagoger

Vi forventer, at du

  • er uddannet pædagog og er pædagogisk velfunderet – teoretisk og gerne med en del praksiserfaring
  • har en anerkendende og positiv tilgang til både børn, forældre og kolleger
  • har fokus på at udvikle børns læring og trivsel – både i skole og fritid
  • ser værdien af pædagoger og læreres samarbejde om de fælles børn, og har lyst til fortsat at videreudvikle dette
  • ønsker at bidrage til videreudviklingen af den pædagogiske praksis i KKFO´en
  • er i stand til at planlægge samt varetage pædagogiske aktiviteter og understøttende undervisning på egen hånd
  • har IT-kendskab mindst på brugerniveau
  • har kvalifikationer indenfor natur, træværksted, eller IT, som du kan omsætte til aktiviteter for børnegruppen

Ansættelsesforhold
Den daglige arbejdstid er placeret mellem kl. 6.45 og 17.00. Vi har ca. et møde om måneden efter kl. 17.00.

Der er tale om en fastansættelse i fuldtidsstilling.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Mere information
Hvis du ønsker at vide mere om KKFO´en og skolen, er du velkommen til at henvende dig til KKFO-leder Pia Kristensen på 3070 3120. Du kan også læse yderligere på www.nfs.kk.dk

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via nedenstående link senest mandag den 23. september 2019
Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag den 26. september 2019.

Kilde: Jobnet.dk

Når du klikker dig videre, kommer du til en ny side med langt mere info om jobbet og med direkte kontaktinfo til jobudbyderen
Ansøgningsfrist Mandag den 23. september 2019