En fagligt stærk og engageret pædagog til Villa Roses udflytterbørnehave

Indrykket: 9.9.2019

København NV

En fagligt stærk og engageret pædagog til Villa Roses udflytterbørnehave

Villa Rose består af en vuggestue på Indre Østerbro med 56 børn fordelt på fem grupper samt en udflytterbørnehave med 32 børn, der dagligt kører med bus fra Ryesgade til Nærum.

Vi har åbent fra kl.7.00-17.00 i børnehaven.

Stillingen er på 35 timer ugentligt og ønskes besat pr. 1. november 2019 eller snarest derefter,

Villa Roses børnehave er beliggende i smukke omgivelser på en stor naturgrund i Nærum. Her har vi både dejlige lyse indendørsfaciliteter og skoven lige uden for døren.

I Villa Rose er arbejdet med anerkendende relationer, børneperspektiv og fællesskaber centralt med et særligt udgangspunkt i et inkluderende menneskesyn.

Medbestemmelse og indflydelse prioriteres højt, og vi vægter samarbejde på tværs af grupper, vuggestue og børnehave.

I Villa Rose arbejder vi med forandring og udvikling på mange plan, og fokus er i øjeblikket på leg i et 0-6 års perspektiv.

Vi har en bredt sammensat personalegruppe, både hvad angår alder og erfaring. Vi opfordrer derfor alle interesserede, både erfarne og nyuddannede, til at søge stillingen.

Vi kunne tænke os en kollega, som

  • er nysgerrig og interesseret i at skabe høj faglig kvalitet i et 0-6 års perspektiv
  • er personligt/fagligt engageret i vuggestuens og børnehavens pædagogiske udvikling
  • er reflekterende
  • er fleksibel og ansvarsfuld
  • er åben og samarbejdsorienteret
  • holder sig ajour med ny faglig viden
  • er fagligt stærk i sin skriftlige formidling
  • besidder gode kommunikative evner og mod til at deltage i refleksion og formidle egen viden

Vi er en institution kendetegnet af høj faglig kvalitet med fokus på faglig refleksion og fordybelse både i de enkelte grupper og på tværs af vuggestue og børnehave. Vi er villige til at prøve nyt og eksperimentere med vores rolle i det pædagogiske arbejde.

Vi arbejder reflekteret og struktureret og anvender dagssedler, ugeplaner, ”tegn på læring” og pædagogiske nyhedsbreve i vores daglige arbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsesområdet er Københavns Kommune.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffe- og børneattester samt referencer.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Tina Hensen på 3526 9415.

Søg via nedenstående link senest onsdag den 25. september 2019
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 39.

Kilde: Jobnet.dk

Når du klikker dig videre, kommer du til en ny side med langt mere info om jobbet og med direkte kontaktinfo til jobudbyderen
Ansøgningsfrist Onsdag den 09. oktober 2019